Annonce

Annonce

Svar: Slår lillesøster - 2 år, 1 mdr.


6. august 2016

Kategori:
Alder:
2 år, 1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære C

Tak for dit brev og dejligt at høre, at I trives som en lille familie på fire - selvom det naturligt er lidt af en omvæltning, og storebror har brug for lidt tid til at vænne sig til at være den ældste, så lyder det som om, at han er rigtig glad for sin lillesøster, og det er jo et rigtig godt udgangspunkt :)

Du har helt ret i din fornemmelse af, at det f.eks. er svært for storebror at se dig amme lillesøster, og at han af frustration derfor slår. Når han ser dig sidde og amme hende, ser jer sidde tæt, så gør det naturligt ondt i ham. Han kan godt se, at blikket mellem dig og hende er noget helt specielt, han kan godt se kærligheden i dine øjne. Han hører din stemme, dit toneleje, hører hvordan du taler/pludrer med hende, smiler til hende osv. og det er naturligt på en anden måde, end måden du kommunikerer med ham - ikke at du ikke også viser ham, at du elsker ham, men pludren og kontakt med en baby er naturligt anderledes :) Og når han ser jer tæt sammen, så får han følelsen "de to har noget sammen. De giver det til hinanden og ikke til mig" - og det er for ham smertefuldt at opleve.

Da han ikke er ældre end han er, så kan han ikke sætte ord på sine følelser. Han kan ikke sige til dig, at han føler sig uden for. Han kan ikke forklare dig, at han bliver bange for, om du stadig elsker ham lige så højt. Han kan ikke sige til dig, at han synes lillesøster fylder for meget, og han savner, at det bare var dig og ham igen... Og når han mangler ord, så reagerer han fysisk. Det betyder, at han nogle gange vil bryde sammen - smide sig i gulvet, være helt fortvivlet over noget, som du synes er en bagatel. Eller han kan vise det ved at slå, sparke, bide...

Det er super fint, at I er opmærksomme og allerede forsøger at give ham mor-tid og far-tid, hvor han ...


Annonce

... oplever at have jer for sig selv. Det skal I endelig blive ved med. Det er netop vigtigt, at han oplever, at I stadig er der for ham og prioriterer ham:)

Derudover vil det være rigtig godt, at I forsøger at forebygge, at det sker - altså forsøger at undgå at situationer kommer dertil, hvor han forløber sig, hvor han ender med at slå. For jo mere I kan forebygge, jo større sandsynlighed er der for, at han ikke bliver ved med at gøre det, og at det ikke forstærkes. Det betyder også, at jo mere I skælder ud over det, når og hvis det sker - jo mere kan I faktisk få forstærket det, at han slår, og det dur jo ikke...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Derfor skal I holde øje med ham og forsøge at gribe ind, før det sker. Præcis som du også har forsøgt netop ved at inddrage ham i amningen, læse historie imens eller det kan være ved at give ham en lille opgave "kan du ikke hente bogen", eller "kan du finde lillesøsters sut", så han bliver drejet lidt væk fra situationen.

Det kan være en god idé at vise ham, hvordan han skal ae lillesøster, kærtegne hende, gøre noget som føles rart.. men er han i "slå-humør", så er det ikke lige der. Ofte vil det være bedre, at du stopper situationen og giver ham noget andet at beskæftige sig med f.eks. "kommer du ikke her og hjælper mig med vasketøjet, jeg kan ikke gøre det selv" eller lignende - så du går væk og får ham væk fra hende... Du er nødt til at sikre, at han ikke kan gøre hende skade, og derfor må han nogle gange fjernes helt fra situationen. Men prøv at gøre det så naturligt og så stille og roligt som muligt, netop fordi for meget fokus på det at slå, det som er forkert, faktisk kan forstærke lysten til at slå mere... jo mindre fokus det får, jo mindre sjovt er det at blive ved.

Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre. Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Medicin til børn

Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.

Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...

Læs mere i Babylex

Graviditet

Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.

Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.

Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte


Annonce