Svar: Stop af natamning 2
Hej med dig
Tak for dit brev :) Det er rigtig fint, at du skriver igen.
Som udgangspunkt vil modermælkserstatning ofte mætte lidt mere end modermælk og det kan derfor godt være forklaringen på, at jeres dreng sover længere og lidt mere sammenhængende, når han får flaske både aften og sen aften. MEN, der er dog igen garantier. Det kan også hænge sammen med, at det er din veninde eller din kæreste, som giver flasken og han derfor ubevidst fornemmer, at mor ikke er der og at amning derfor er udelukket...
Med den alder han har, så er der ikke umiddelbart grund til at introducere en flaske eller øge hans mælkeindtag. Når han bliver 12 måneder gammel, så anbefales det faktisk at flasken stoppes - hvor du godt kan bibeholde amning, så længe både du og han trives med det. Modsat, så kan man dog også sige, at med den alder han har, så vil det ofte være passende med 2 amninger eller flasker i døgnet, og når han bliver 12 måneder, vil det være fint at skrue ned til en - og hvis du lige nu ammer f.eks. 4 gange i døgnet og ikke kan kan trappe ud af dette uden at give flaske, så kan det også være en måde at gøre det på - i en flaske kan du jo også selv styre, hvor meget mælk han indtager og på den måde have en lille smule kontrol ...
... med hans mælkeindtag...
Hos jer er det heller ikke et spørgsmål om, at du vil begynde at give flaske - han har fået flaske flere gange, er vant til det og tager fint imod den, så at give en flaske mere, så han får to flasker i døgnet vil være fint. MEN - det vil så naturligt stoppe din amning, fordi han jo kun skal have flaske (eller bryst) to gange i døgnet med den alder han har. Så hvis du gerne vil bibeholde amning og er glad for amning - og det lyder det som om, at du er, så synes jeg du skal bibeholde amningen lidt endnu.
Han får væske nok i dagtimerne og spiser grød som godnatmåltid, så han er fyldt rigtig fint op til natten. Så måske ville en god løsning hos jer være, at han får flaske, når han puttes kl 20 og så ammer du ham omkring kl 24 og derefter skal han så sove uden amning. Og de aftener, hvor du så er hjemme, kan du måske gøre omvendt - amme ham kl 20 og så give ham flaske sen aften i håb om at han så sover resten af natten uden yderligere mælk...
Det lyder som om, at det er en kort periode, som I skal igennem på den ene eller den anden måde, og du skal naturligvis gøre det, som du fornemmer vil fungere bedst for jer begge (for jer alle tre) - både nu og på sigt :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

