Annonce

Annonce

Brev:

Der er altid plads til en skefuld til


6. august 2016

Alder:
7 mdr.

Der er altid plads til en skefuld til

Hej Helen,

nu er jeg simpelthen nødt til at høre din faglige mening på et spørgsmål, som løbende har trængt sig på her.

Min dreng, som nu har rundet de 7 måneder, har altid været ovenud glad for mælk og sidenhen også for mad, da vi startede skemaden lige før de 4 måneder.

Jeg fik hele tiden at vide, både fra læge og sundhedsplejerske, at jeg bare skulle lade ham styre, hvor meget, han ville have.
Ingen af dem var dog klar over, hvor meget han var i stand til at indtage, hvis han ikke blev bremset. De troede vist ikke rigtigt på det. Det kan tælles på knap halvanden hånd, hvor mange gange han selv har sagt stop i forbindelse med mælk eller mad. "Der er altid plads til en skefuld til", lader til at være hans motto.

Det er selvfølgelig dejligt, at han er frisk på at prøve ny mad, selvom han kan virke lidt forundret til at starte med. Men ser han, at jeg smiler og siger "mmmm", så giver han det en chance. På den vis er jeg glad for, at jeg ikke skal tvinge mad i ham og være bekymret for, om han får næring nok.

Jeg er så bekymret for det modsatte!
Min dreng har hele tiden taget nogle enorme spring i vægt, synes jeg.
Jeg har således været nødt til at styre hans indtag af mælk og mad, så han ikke bare får "frit løb", og så han samtidig ikke sulter.

Lige pt vejer han 12 kilo, og er ca 75 cm.
Det er jo noget af en basse, og jeg tænker: stopper det ikke snart med at gå så hurtigt? Er der noget, jeg kan gøre?

Dagsplanen ser nogenlunde sådan her ud:
ca. kl. 05: Vågner og får flaske på 165 ml
ca. kl. 07.30 : Står op
kl. 08: Spiser 130-150 g. færdiglavet grød (Det svarer til halvanden dl. Forskelligt, hvad grød det er - det kan være hirsegrød, boghvedegrød, øllebrød, havregrød) med to tsk. frugtmos på.
Grøden er lavet med 1 tsk. olie og vel ca. 20 ml mme.

kl. 09.15: Lidt frugtmos /vel ca. 50 ...


Annonce

... g. og frisk frugt i hånden. Vand at drikke.

kl. 09.30-10.45 Sover

kl. 12.00: Frokost
Enten ca. 130 g. grøntsagsmos blandet med kød og pasta/kartoffel/ris (f.eks. rester fra i går) eller samme mængde fra glas, hvis tiden ikke er til hjemmelavet mad, eller hvis vores aftensmad ikke lige var baby-egnet.
Får også ofte lidt agurk at bide i, noget kogt blomkål/broccoli eller ristet rugbrød. Vand at drikke.
I tilberedningen af den hjemmelavede mad bruges olie og mme.

Ca. 13.15- 14.45 sover. (Får 200 ml mme inden han puttes).

Kl. 16: Vi er lige begyndt på flerkornsgrød (med opskriften fra din bog om mad) med lidt frugtmos og frisk frugt i hånden.
Ud fra din opskrift, får jeg ca. 130 g. grød, når der er kommet olie og mme i. Jeg er lidt i tvivl, om du mener, det er én portion, men jeg overvejer at nøjes med halvdelen af portionen.

kl. 17-17.30: Af og til en lur

kl. 18: Aftensmad: Som frokost.

kl. 19.15: Godnatflaske 200 ml
kl. 23: Drømmeflaske 165 ml

Min dreng har altid brugt sin krop meget. Han var meget hurtig til at kunne holde sit hoved oppe, og han har altid elsket at ligge på maven.
Det, som optager ham allermest for tiden, er, at komme til at kravle. Han øver sig dagen lang - også i søvne!

På en måde er han meget aktiv, og jeg tænker, at han da også forbrænder en masse, men jeg vil alligevel meget gerne høre dine tænker omkring hans vægt og madindtag - om der er noget, jeg evt burde lave om, som ikke følger din gængse plan.
Skal jeg f.eks. sløjfe flerkornsgrøden helt og blot servere frugt om eftermiddagen? Er portionerne for store?

Det skal også lige siges, at han har fine våde bleer og afføring ca 3 gange dagligt.

Alle siger, og vi synes selv- at han ligner en sund baby, der trives, vi forstår bare ikke, hvorfor vægten altid har så travlt med at stige.

Venlig hilsen
Birgitte

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fladt baghoved

Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...

Læs mere i Babylex

Babyalarm

Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.

Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.

De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit svar ang. vores datter. Jeg tror virkelig, at du ramte plet med dit svar!

Mor til sensitiv pige på 4 måneder


Annonce