Annonce

Annonce

Brev:

Rod i babys søvn og vågentid


6. august 2016

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Rod i babys søvn og vågentid

Kære Helen

D. 12/7-16 fik vi vores andet barn, en rigtig dejlig lille dreng. Han vejede 4480 g. Og var 54 cm. Lang.

Han har taget brystet med det samme og spiser rigtig godt. Jeg ammer dog med ammebrikker, det gjorde jeg også i starten med min datter. Men vi er dog ved, at øve amning uden ammebrik. På hans 2. Levedøgn syntes jeg, at han havde fået en anden kulør i huden men der var ingen andre der kunne se det. Jeg fulgte heldigvis min fornemmelse og kom til lægen med ham da han var 3. Døgn gammel. Lægen sagde så, at han havde gulsot, dette gik dog væk efter en uge ved hjælp af hyppig amning. Han tog dog ikke helt nok på, men er nu oppe over sin fødselsvægt. Da han havde gulsot var han utrolig svær, at holde vågen.

Jeg skriver nu til dig, fordi jeg synes hans søvn og vågenperioder er noget rod. De første 3 uger der sov han formiddagslur, middagslur, eftermiddags/aftenlur og så om natten. Han faldt i søvn ved brystet de fleste gange og vi kunne så ligge ham i liften, ellers kunne vi bare ligge ham og han faldt så i søvn selv uden gråd. Han er en meget tilfreds dreng. Han ligger vågen og kigger, bevæger hele kroppen og løfter hovedet flot når han ligger på maven. Han har masser af tunge tissebleer og kommer fint af med luft og afføring. Han græder stort set ikke og faktisk kun hvis han er rigtig sulten. Det gik rigtig godt og han har hele tiden kun blevet ammet 1 gang om natten og så igen ved 5-6 tiden og så sov han videre bagefter.

Det der så er sket er, at han er begyndt at være vågen rigtig lang tid om dagen. Altså lige pludselig i løbet af et par dage, så ville han pludselig ikke sove om dagen længere. Han ligger lys vågen efter amning og virker slet slet ikke træt. Så har han først faldet til ro kl. 12-13 til middag og den ene dag sov han 5 timer til middag. Det turde vi ikke dagene efter, så der fik han lov at sove 3 timer. Og han har så ikke fået en lang formiddagslur men en på ca. 45 min. Og så sovet 3 timer til middag. Når han så bliver vækket fra middagsluren så ...


Annonce

... dier han effektivt i 5-10 min. Og falder så i søvn ved brystet om og om igen. Vi gør alt for, at holde ham vågen men det er rigtig svært. Når han så er vågnet op der ved 16 tiden, så kan vi først få ham til at sove kl. 22 igen.

Det bekymrer mig meget, da jeg slet ikke mener at han får søvn nok om dagen. Vi prøver alt, køre i barnevogn, lader ham ligge i favnen, putter ham i liften eller svøber ham, men han overgiver sig ikke før kl. 22. Jeg er i tvivl om det er fordi han sover for meget om natten eller fordi han bliver alt for overtræt. Vores datter på 21 mdr. Sover jo middagslur efter 6 timers vågentid så jeg forstår jo ikke hvis han skal være vågen ligeså længe som hende. Når han så er puttet ved 22 tiden, så kan han sove 6-7 timer uden at vågne eller blive ammet.

Jeg er lidt i tvivl om dette duer. Det er ligesom om det hele er kørt af sporet og jeg kan ikke rigtig se hvad der går galt eller hvad vi kan stille op. Jeg føler lidt selv, at det går galt når han bliver vækket fordi han så ikke vil spise effektivt. I alle de timer han er vågen, vil han så spise rigtig rigtig meget og han ligger gerne ved brystet 1,5 time. Jeg er meget i tvivl om jeg skal lade ham ligge så længe? Når han vågner af sig selv, så spiser han effektivt i 1 time ca. Og når han bliver vækket så falder han i søvn efter lidt tid, og vi har ham så oppe og tilbage igen flere gange.

Jeg håber meget på et godt råd, da jeg simpelthen ikke kan se hvad der går galt. Og jeg bekymrer mig meget for, om han får søvn nok. For det er vel ikke optimalt, at han skal være vågen fra 16-22? Jeg er sikker på, at han får mælk nok, da han tager fint på og har mange tunge bleer. I hans vågen tid bliver han ammet oftere end hver 3. Time og jeg ved ikke om det er fordi han, tanker op til at kunne sove så længe om natten. Og går det overhovedet, at han sover 6-7 timer i træk hver nat? Jeg håber meget, at det kommer til at gå bedre og jeg er sikker på at den lille mand får søvn nok.

Med venlig hilsen - Og beklager det rodet brev :)

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex

Legetøj til baby og børn

Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.

Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!

Glæder mig til at læse din bog.

Mange varme hilsner fra
Sophus og mor


Annonce