Annonce

Annonce

Svar: Sygdom og manglende appetit


7. august 2016

Alder:
21 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Maries mor

Tak for dit brev :)

Det er rigtig synd, at jeres datter skal være syg hele tiden - lige nu er det sommer og hun skal samle kræfter til vinteren, så det er rigtig godt, at du er opmærksom på, hvordan du kan styrke hendes immunforsvar :)

Desværre er det sådan, at syge børn lettere bliver syge igen - så når hun er syg, så er det ret vigtigt, at I hjælper hende med at komme til kræfter, før hun atter sendes i dagpleje (mener hun går i dagpleje?). Heldigvis holder du barselsorlov med lillebror de næste mange måneder, så det giver forhåbentlig lidt bedre mulighed for en ekstra fridag hjemme i forbindelse med sygdom...

Når et lille barn bliver født, så vil det være beskyttet mod de fleste af de sygdomme, som mor har haft. Gennem navnestrengen gives der forskellige antistoffer til barnet, så det ikke er fuldkommen forsvarsløst, når bliver født og bliver konfronteret med en masse vira og bakterier. Det medfødte arsenal af antistoffer forsvinder dog ofte i 3-6 måneders alderen og her vil barnet ofte være særligt modtageligt for infektioner - indtil immunforsvaret kommer rigtigt op at køre..

Det er også sådan, at børn er nødt til at få en række infektioner for at udvikle en vis modstandsdygtighed. Barnets immunforsvar bliver stærkere med alderen, og man siger normalt, at det ofte tager to vintre med forskellige forkølelsevira at få opbygget immunforsvaret så meget, at en vinter kan overstås uden alt for mange sygedage... I skal derfor nok indstille jer på endnu en vinter med lidt snotnæse.. ØV!

Du har naturligvis ret i, at det vil være rigtig godt for jeres datter og hendes immunforsvar, hvis I kan få hende til at spise en varieret kost. Næringstoffer, vitaminer og mineraler i den daglige kost på virker vores krops evne til at opbygge og reparere gamle celler... Jo mere varieret, jo bedre vil det være.

Frugt, bær og grønt er vigtigt, så det er rigtig godt, at hun er glad for grøntsager. Brug grøntsager som meget som muligt i madlavningen, brug grøntsager når du bager. Medtænke bagte grøntsager i ovn - måske vil hun gerne spise kartoffelrôsti, ovnbagte kartofler eller bagekartofler med lidt smør eller dressing. Hun må også gerne få fint revet råkost med den alder hun har. Det kan være fint revet gulerod med lidt fint hakket kål, blandet med æble, appelsin, ananas eller lignende... Grøntsagsmos kan også bruges som smørbart pålæg, ligesom du også kan lave frugt- og grøntsagssmoothies, så hun kan "drikke sine grøntsager" og på den måde få lidt ekstra :)

Fisk er vigtigt for at styrke immunforsvaret. Fisk indeholder gode vitaminer og også selen, der virker som antioxidant og dermed styrker immunforsvaret indefra. Du kan give hende fisk på mange måder - det kan være smørbart fiskepålæg som sildepostej, rognguf, makrel i tomat. Det kan også være fiskefrikadeller, fiskefilet, rejer, muslinger eller lignende - og så vil det også være rigtig godt, hvis I spiser fisk om aftenen. Det kan være ovnbagt laks, rødspætter, ...


Annonce

... torsk, hellefisk eller hvad du nu kan finde på. Laksetærte eller lakselasagne vil hun måske også synes om...

Mange børn er ikke de store kødspisere og du kan godt sikre din datters behov for især jern og proteiner selvom hun ikke spiser kød. Fisk er igen vigtigt her, men derudover vil det være rigtig godt, hvis du kan tilbyde hende korn og kornprodukter, bælgfrugter, nødder, - ost, mælk og mælkeprodukter og æg er også vigtigt.

Du bør også medtænke, at hun ikke udsættes for træk og kulde. Det er vigtigt, at hun er lun på brystkassen og på fødderne. Lune indesko kan være fornuftigt - også nu, hvor de faktisk er lidt koldt trods årstiden :) Du kan overveje, om hun vil have glæde af uldundertøj og uldnattøj. Det kan være en god idé fortsat at bruge bodystockings til hende og ikke todelt undertøj, så hun ikke "skiller på midten"...

I sygdomsbekæmpelse er håndvask også rigtig vigtigt. Hun bør have vasket hænder i forbindelse med bleskift, i forbindelse med måltider og også hvis hun får pudset næse. Daginstitutionerne (og dagplejere) har nogle retningslinjer, som bør følges - netop for at få nedsat antallet af sygedage hos børnene :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Du skriver, at jeres datter ikke vil have samme aftensmad, som I spiser - hvad spiser hun så? Det er vigtigt, at du ikke laver "speciel-retter" til hende, men laver mad, som I alle tre kan spise. Der skal ikke være tale om børnemad eller voksenmad, men derimod om familiemad, og det vil være rigtig godt, hvis der altid er mindst en ting, som hun kan lide. Det kan være lidt kogte pastaskruer, lidt grøntsager, et stykke rugbrød eller lignende. Så kan hun gå igang med at spise det, lærer at spise noget af den mad, der er på bordet og fornemme spisetid - og stille og roligt kan mere variation så komme til. Hvis du konsekvent laver speciel retter til hende om aftenen, så lærer hun netop at spise anden mad end jer...

Det er også sådan, at børn i denne alder har det man kalder for fødevare-neofobi. Det er ikke kræsenhed, men derimod en naturlig afstandstagen overfor mad, der smager anderledes, eller har en anden konsistens, end de er vant til. Det er her vigtigt, at du fortsat serverer maden - og gør det igen og igen, så hun ser at I spiser maden og stille og roligt bliver tryg ved det. Du skal regne med, at hun nok skal smage på mange fødevarer 8-10 gange, måske flere gange, før hun er tryg ved det og gerne vil spise det. Så selvom hun afviser igen og igen, så er det vigtigt at blive ved med at servere det:)

I de perioder, hvor jeres datter har været syg og den ene sygedag nærmest har overtaget den anden, så har hendes appetit naturligt være nedsat, hun har haft kvalme og maden kan også have smagt anderledes - ligesom når vi selv er syge. Det er derfor den erfaring hun har med sig - og det er vigtigt, at I nu giver hende tid til at smage, fornemme konsistens, prøve sig lidt frem igen - så hun atter bliver tryg ved det at spise:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Hjemmefødsel

Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.

Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...

Læs mere i Babylex

Amning

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.

Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce