Annonce

Annonce

Svar: Sprog knap 3 årig


7. august 2016

Kategori:
Alder:
2 år, 11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære mor

Tak for dit brev - og beklager svartiden i øjeblikket :)

Det er rigtig dejligt, at I har fået afklaret ørerproblemer. Din mand har helt ret, når han siger, at det var vigtigt at få dette undersøgt - også selvom du efterfølgende synes det er lidt svært, at jeres dreng har skulle igennem alt dette, så er det vigtigt at vide, at hans hørelse ikke fejler noget :)

I Danmark vil det normalt være sådan, at når børn bliver 3 år, så vil man vurdere, hvor vidt barnet har brug for en målrettet indsats, der støtte barnets sproglige udvikling. Da de fleste børn går i børnehave, vil det være pædagogerne, der vurderer barnets sprog. Der er tilknyttet talepædagoger til alle børnehaver, og hvis det skønnes nødvendigt, vil børnehaven kunne henvise videre. Som forældre har du også altid mulighed for selv at kontakte talepædagogen, der ofte sidder placeret i kommunens PPR afdeling eller under "Børne- Ungeafdelingen".

Der er også nogle regler i forhold til børn, der vokser op som to-sprogede. Og det gælder jo faktisk også jer - I taler et sprog hjemme, men der tales et andet sprog i børnehaven, og det giver naturligt lidt ekstra udfordringer og igen en særlig vurdering.

Jeg synes faktisk, at du bør kontakte en talepædagog, så du sammen med ham/hende kan finde ud af, hvordan I skal forholde jer til jeres dreng. Det er vigtigt at finde ud af, om jeres dreng har brug for:

- En generel sproglig indsats - det vil sige, at I blot skal blive ved med at læse bøger, synge med ham, tale med ham i hverdagen osv. som I allerede gør - fordi man skønner, at så kommer sproget helt af sig selv

- En fokuseret indsats - det vil sige, at I skal tilrettelægge særlige sproglige aktiviteter, og hvad disse så skal bestå i.

- En særlig indsats - det vil sige, at han ud over, hvad I kan gøre derhjemme også skal have noget støtte af talepædagogen. Det kan være et forløb, hvor han og I f.eks. besøger talepædagogen 10 gange og derefter vurdere ...


Annonce

... situationen.

De normale rammer er meget vide - nogle børn taler meget, andre taler mindre, nogle børn taler rent, andre børn har sværere ved at få en helt forståelig udtale... og der skal være plads til forskellighed. Men for børn i alderen 2.5-3 år vil jeg sige, at man umiddelbart vil kunne forvente følgende:

- Barnet begynder at tale om sin dag, fortæller om sine oplevelser.
- Barnet begynder at stille spørgsmål og begynder også at svare, når man spørger barnet direkte
- Barnet begynder at kunne genfortælle små ting fra en historie
- Barnet kan genkende og sætte navn på enkelte farver
- Barnet forstår korte beskeder og kan følge en opfordring - som at hente noget på værelset.
- Barnet har et ordforråd på 800-1000 ord
- Barnet taler i sætninger på 4-5 ord
- Barnet begynder at sige mig - jeg - du
- Barnet kender tallet to (kan f.eks. vise to fingre, hvis man spørger, hvor gammelt barnet er)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Vær opmærksom på ikke at rette på ham, når han taler. Men lyt og anerkend ham, så hans lyst til at tale bibeholdes. Sæt ord på ting i hverdagen, tal højt, så han hører sproget, bruger sproget. Stil spørgsmål, som hjælper ham med at svare f.eks. kan du spørge "vil du have pære eller banan?" i stedet for blot at spørge "vil du have pære?", hvortil han kun skal svare ja eller nej. Eller hvis I sidder og bygger med klodser, så spørg f.eks. "hvilken farve klods vil du have nu?" eller lignende. Giv ham små opgaver "kan du tage den gule skål?", "vil du hente dine sko?" som I allerede gør bliv ved med det:)

Lav evt. bøger sammen med ham, hvor I klipper ud, klistrer ind osv. og på den måde får sat nogle ekstra ord på forskellige ting i hverdagen. Spil f.eks. billedelotteri og lad gerne også storebror være med. Vær opmærksom på om storebror nogle gange tager over og svarer for lillebror - så lillebror måske ikke har en chance for selv at sætte ord på :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre. Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tisser i sengen

Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.

Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.

Langt de fleste børn vokser...

Læs mere i Babylex

Nakkefoldsscanning

En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.

Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.

Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så er jeg tilbage i klubben igen, for nu er barn nummer to kommet til, og med ham nye udfordringer, for ingen børn er jo ens ;-) Og jeg trænger til lidt professionel hjælp fra en sundhedsplejerske, der ikke er bange for at have en mening.

Hilsen mor til to drenge


Annonce