Svar: Vil ikke sine bedsteforældre

---

Kære Tine

Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen. Og tak for dit meget gode spørgsmål, som jeg tror, der er ligeså mange meninger omkring, som der er forældre (og bedsteforældre:)).

Det er rigtig dejligt, at dine forældre prioriterer jeres dreng, som de gør. Det er tydeligt at de rigtig gerne vil ham, nyder den faste ugedag sammen med ham og faktisk ytrer de ønske om at se jer og jeres dreng mere... Der er ingen tvivl om, at de elsker ham højt, og hvor er det dejligt!

Derfor er det naturligvis også synd, hvis jeres dreng slet ikke har lyst til at være hos dem, og spørgsmålet er, hvorfor han giver udtryk for ikke at ville være der? Når han er der, så hygger han sig jo tilsyneladende, og han virker glad og tilfreds, når du henter ham...

Jeg kan godt forstå, at du forsøger at finde en balance mellem, at jeres dreng skal være sammen med sine bedsteforældre og samtidig også have lov til at sige fra en gang imellem. Jeg tænker, at det er vigtigt, at du prøver at tale med ham om, hvorfor han ikke vil være der - hvad handler det præcist om:

- Hvis det er, fordi han synes, at den faste ugedag stresser, fordi det forhindrer ham i at lege med sine kammerater, gå til fodbold med de andre drenge i klassen fordi det f.eks. er om tirsdagen, hvor han skal være hos sine bedsteforældre - så er det naturligvis vigtigt at lave aftalen på en måde, som tilgodeser hans behov for også at være sammen med sine venner.

- Hvis det er, fordi han synes det er sjovere at lege med sine venner, så er det rigtig godt, at du som nu laver legeaftaler flere dage om ugen, så det at han er hos sine bedsteforældre ikke udelukker muligheden for også at kunne lege - så der er mulighed for begge dele.

- Hvis det er, fordi han synes det er kedeligt, at der ikke sker nok, så kan du måske finde på noget, de kan lave sammen. Hvis din far er god til at bygge, save i træ eller lignende, så kan de to måske bygge et projekt sammen - noget de kan arbejde fast på den ene dag om ugen. Så er der et formål med at jeres dreng skal være der, som ikke blot handler om at være sammen, men som handler om, at de skaber noget sammen og er sammen om et fælles tredje, hvilket kan ...

---

---

... være rigtigt givende for alle parter.

- Hvis det er, fordi han tager dem som en selvfølge "mormor og morfar kan jeg jo altid besøge", så kan det være en god idé, at du taler med ham om, at de jo ikke altid vil være der. At de har en høj alder, og at vi skal nyde, at de netop er her...

- Hvis han synes, det er pinligt - at mormor og morfar henter ham fra skole og de andre børn måske kommer med kommentarer om, at "de er gamle" eller lignende, så er det vigtigt, at du taler med ham om dette - og forsøger at styrke ham i, hvor dejligt det er og at sådanne udtalelser godt kan være udtryk for, at de andre børn ville synes det var dejligt, hvis det var dem der blev hentet...

---

---

Der kan være rigtig mange grunde til, at han pludselig ikke vil være hos mormor og morfar...

Jeg er stor fortaler for, at vi lytter til vores børn og anerkender dem, og de følelser de har. Jeg synes derfor også, at vi skal respektere, hvis de ikke ønsker at være sammen med deres bedsteforældre... MEN - på den anden side, så synes jeg også, at det er vigtigt at bakke op om forholdet til bedsteforældrene. Det er noget ganske særligt at kende sine rødder, sin historie, og det er guld værd at vokse op med bedsteforældre som vil en og som elsker en! Og derfor skal begrundelsen for ikke at ville dem være rigtig god og ikke blot "jeg har ikke lyst" eller "jeg gider ikke, det er kedeligt"... Det er derfor vigtigt, at du prøver at tale med din dreng om, hvad det er der spiller ind, når han ikke vil være hos dem...

Og så skal du måske også være ærlig overfor dine forældre, når du føler, at de presser på for at få mere samvær med jeres dreng. Det vil være helt okay at sige til dem, at I holder fast i de ugentlige aftaler, men at han lige nu ikke har lyst til at overnatte eller lyst til at være hos dem i weekenden. Han har en alder nu, hvor han naturligt gerne vil være sammen med sine kammerater eller nogle gange blot være hjemme - fordi der også sker meget i hverdagen... Så, som du selv skriver, holde fast i at relationen er vigtig og forsøge at tilgodese både din dreng og dine forældre:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---