Brev:

Kraftig reaktion overfor mor

---

Kære Helen

Du har hjulpet os mange gange, og vi håber på, at du kan kaste lys over endnu en af vores udfordringer.

Vi er så heldige at være forældre til et sæt dejlige tvillinger (d/p) på to år og snart fire måneder. De er fuldstændig som de skal være, udvikler sig med lynets hast og er for det meste glade børn. De er endelig begyndt at sove godt om natten, de havde refluks i deres første to leveår, men er nu helt medicinfri og har ingen gener.

Nu er det sådan, at de indimellem reagerer meget kraftigt overfor mig (mor). Det er gerne min søn, der starter, hvorefter min datter følger trop. Det kan fx være, at min søn vil have, at det er far, der skal give nattøj på. Hvis jeg så forklarer, at far er i bad fx, så bliver han meget ked af det, nærmest "hysterisk" og kalder meget højt på far. Meget kort tid efter begynder min datter at "opføre" samme seance. Jeg forsøger roligt at forklare, at far er i bad (eller hvad der nu er hindringen), men det hjælper overhovedet ikke. Nogen gange er far også i rummet, men har travlt med at rede seng eller med det andet barn. Det kan blive ret voldsomt, og de kan finde på at løbe skrigende væk fra mig og kigge rædselslagent på mig.

Jeg sætter mig gerne roligt ned og forsøger at fortælle dem, at jeg bare vil hjælpe dem med deres nattøj. Det tager de slet ikke ind. Nu er vi efterhånden nået dertil, hvor far bliver ked af det og reagerer ved at tale meget højt til dem og skælde dem ud over, at de opfører sig sådan overfor mor. Her den anden aften løb de efter ham i frustration (sådan ender det tit når far reagerer sådan) og far kom til at råbe "gå væk" til dem. Det resulterer i, at de bliver dybt ulykkelige og løber skrigende efter ham. Hvis jeg prøver at tage dem op og trøste dem og sende far lidt væk og trække luft, så vrider de sig fri af mig og løber væk fra mig. Det er meget svært at se på og jeg er ...

---

---

... rigtig bange for, at det kan skade dem på en eller anden måde. De er jo ellers meget glade og trygge i deres adfærd, og det skal de for alt i verden blive ved med at være.

En anden ting, der gør det rigtig svært er, at de kan finde på at gøre det samme midt om natten. Vi deles om nætterne, netop fordi de har været så hårde og stadig ikke er helt på plads. Det foregår sådan, at vi skiftes til at putte (vi har et billede af den der putter, som står i vinduet, og så accepterer de fint, at det er sådan det er). Men den der putter, er også den, der ligger sig ned til dem om natten, når de vågner. Vi har en madras liggende på gulvet imellem deres juniorsenge. Indimellem kan vores søn blive dybt ulykkelig, når det går op for ham, at det er mig, der skal hjælpe ham om natten. Det vækker vores datter, som bliver ligeså ked af det og frustreret og det resulterer i et skrigeinferno med dybt ulykkelige og næsten skræmte børn. Og det kan gå fra 0 til 100 på et splitsekund.

Hvis jeg er træt, så kan jeg ikke altid lade være med at blive ked af det og så sidder jeg bare imellem dem og stirrer ud i luften eller også kommer far ned og overtager eller forsøger at få dem til ro. Det ender enten med, at de efter en times tid forstår, at det er mor, der skal ligge på madrassen, eller også overtager far og ligger sig så alle kan få sovet.

Det er et stort problem for os efterhånden, og jeg ved ikke længere, hvordan jeg skal tackle det. Jeg prøver virkelig at være meget rolig og tale roligt til dem, men jeg føler ikke at jeg kan trænge ind til dem. Jeg har sagt til deres far, at det ikke er hensigtsmæssigt at han (nogen gange os begge) reagerer så følelsesmæssigt, men det er svært, når vi er så tyndslidte.

Jeg håber, du har et godt råd til, hvordan vi skal tackle det her, så vi beholder vores glade og trygge børn i god behold.

De aller bedste hilsner
Tvillingernes mor

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---