Svar: Falder i søvn ved brystet - 1 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det er rigtig godt, at du er opmærksom på at lillebror ikke bruger ammetiden på at sove, men at du forsøger at holde ham igang ved brystet, så han har vågen og aktive perioder, spiser og så derefter puttes til en god lur. Du må på den måde meget gerne hjælpe ham til en rytme.
Det er rigtig fint at trykke ham under fødderne, i hans håndflader osv. Det kan godt være med til at holde ham lidt igang.
Det kan også være et forsøg værd at nusse ham lidt i hovedbunden - nogle gange med en våd vaskeklud (lyder ikke så rart, men det kan være nødvendigt), netop for at vække ham lidt.
Derudover skal du være opmærksom på, at han ikke ligger for godt pakket. Han er en fysisk stor og sandsynligvis varm dreng. Når han ligger i din favn og ammes, så bliver det meget hurtigt meget varmt og tæt, og det gør, at han lettere falder i søvn, når han spiser. Prøv derfor om du kan skabe lidt mere luft hos jer - klæd ham af, så han ikke har alt for meget tøj på eller ligger for svøbt. Prøv med lidt forskellige ammestillinger, f.eks. tvillingestillingen, hvor han sidder lidt mere op, eller prøv at lægge dig med ...
... ham og am ham liggende i dobbeltsengen, så han ligger ved siden af dig og ikke ligge helt så tæt pakket i din favn. Prøv at undgå dyner, tæpper og lignende omkring ham og dig lige nu, hvor han skal spise og holdes lidt igang ved brystet.
Ammes han med suttebrik? Du skal naturligvis være opmærksom på, at han ikke bliver for træt og af den grund falder i søvn - før han måske har fået nok at spise. Det kræver rigtig mange kræfter at spise af et bryst, og hvis din dreng skal spise via en ammebrik/suttebrik, så er det ekstra krævende for ham, og det kan derfor også være en forklaring på, at han falder i søvn undervejs. Du kan forsøge at stimulere dit bryst, før du lægger ham til, så du får brystvorten trukket frem og får mælken til at løbe, så det er lettere for ham at spise...
Du kan også starte med brikken, lade ham spise og så forsøge at få brikken af og få ham direkte til brystet i håb om, at han så får bedre fat og har lettere ved at spise mere effektivt....
Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre - og vil også anbefale dig min bog "Helens bog om amning og flaske" :)
Rigtig meget held og lykke med ham fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor

