Annonce

Annonce

Svar: Lærer jeg min baby dårlige sovevaner?


31. august 2016

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Rikke

Tak for dit brev :)

Det er simpelthen så dejligt at sove sammen med de små - og det er rigtig vigtigt at nyde det og give dem al den nærvær og tætte fysiske kontakt, som er muligt. Det kommer aldrig dårligt igen :)

Når det er sagt, så anbefales det dog, at børn ikke sover i samme seng som deres forældre, men sover i egen seng - dette for at forebygge vuggedød. Hvis og når din datter sover sammen med dig, så er det derfor vigtigt, at hun har lige så meget plads omkring sig, som hvis hun lå i egen seng, ligesom hun skal have sin egen dyne. Du skal sikre dig, at hun ikke kan blive overophedet og du skal være sikker på, at du ikke kommer til at lægge dig på hende. Hvis hun sover på din brystkasse, så skal du selv være vågen. Du skal naturligvis også sikre dig, at hun ikke kan trille ned af sengen og komme til skade. Det skal være sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at hun ligger i din seng.

Mange børn vil i 3-4 måneders alderen have lidt svært ved at sove. Med den alder din datter har nu, så er hun langt mere bevidst. Hun oplever rummet, som hun er i, på en anden måde, hun kan se længere, hun skelner mellem om hun er hjemme eller ude, om hun er i favn hos mor, far eller en fremmed - og det kan være svært for hende at koble fra og slippe alle oplevelser og sanseindtryk. Her kan det ofte netop hjælpe, at du ...


Annonce

... lægger dig med hende, ammer hende i dobbeltsengen (eller giver flaske) og lader hende falde i søvn ved siden af dig. Hun kan mærke din nærhed og fornemme, at du er hos hende og det hjælper hende til ro. Sådan må du derfor gerne gøre :)

Det kan også være bedre, at du netop lægger dig med hende og lader hende falde i søvn ved siden af dig - fremfor at du går rundt med hende og vugger hende i dine arme. Det er godt, hvis hun kan lære at falde i søvn med så lidt aktivitet fra din side som muligt:) Det er dog også rigtig godt, hvis du nogle gange kan få hende til at overgive sig til søvnen uden at hun har dit bryst i munden - det betyder ikke så meget lige nu, når hun ikke er ældre end hun er, men på sigt, vil det være super fint, hvis I kan nå dertil, hvor hun spiser, slipper, smiler til dig, triller om på siden og falder i søvn.. så hun ikke er afhængig af at skulle have dit bryst (eller en flaske) i munden for at sove.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Men ja - lige nu er hun så lille, at du skal gøre det, som virker bedst for jer begge to, og som du fornemmer, der er behov for :) Det vigtigste er, at hun falder trygt i søvn og forbinder det at sove med noget som er dejligt. Det giver en god basis for gode sovevaner senere hen :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Gråd og børn

Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.

Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.

Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...

Læs mere i Babylex

Indeklima

Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:

1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.

2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Alleførst: Tusind tak for dit sidste svar - det er virkelig guld værd med professionelt svar og en "second opinion" :)

Med venlig hilsen
Natasha, mor til pige 4 måneder


Annonce