Brev:
3-årig med stort temperament og natlige grædeture
Kære Helen
Jeg skriver til dig for at få hjælp til at være den bedst mulige mor for min datter, hvilket, jeg desværre synes, er utrolig svært for tiden.
Hun er netop fyldt 3 år, og der er sket meget for hende i de sidste par måneder - hun blev storesøster til en lillebror i maj måned (og hun har også en storesøster på 5,5 år), er holdt op med at bruge sut i sommerferien, er pr. 1. august startet i en ny børnehave sammen med sin storesøster og har igennem den sidste måned ikke længere sovet middagslur i hverdagene.
I løbet af den sidste måned er hun - de fleste aftener i ugen - begyndt at vågne en til flere gange hver aften og nat, hvor hun græder rigtig meget, sparker uroligt i sengen og er svær at trøste igen. For at undgå at vække lillebror og storesøster, der som regel ender op i vores seng, går min mand og jeg rundt i stuen med hende, indtil hun falder til ro igen, hvilket kan tage op til en time. Hun kan ikke fortælle, hvorfor hun er ked af det, hun vil ikke have en tår vand, skal ikke tisse eller lignende. På et tidspunkt efter lang tids gråd og uro er det som om, at hun skifter over og bliver helt overdrevet sød - snakker og fortæller sødt om fx månen og stjernerne og bliver kærlig mod os, hvorefter vi kan putte hende igen. (Hun bliver puttet i egen seng, men kommer ind til os i løbet af aftenen/natten.)
Hun er - det meste af dagen - en utrolig glad, kærlig og kreativ pige, men har også et stort temperament og kan i løbet af dagen også få adskillige raserianfald, fx når vi beder hende om at tage tøj på om morgenen. Hvor hun nægter at gøre det, eller siger hun gør det, men alligevel ikke gør det, eller tager tøjet af igen. Hun vil gerne selv, hvilket hun får lov til, men hun kan tage flere forskellige bluser på, før der er en, der ikke strammer/er for stor eller lignende - og dette frustrerer hende og giver anledning til raserianfald. Vi prøver at hjælpe hende ved langsomt at forberede hende på, at det er ved at være tid til at tage tøj på, være der, hvis hun ønsker ...
... hjælp til at få noget over hovedet etc., men også give hende plads til selv at bestemme, hvad hun vil have på. For at undgå det at skulle vælge tøj om morgenen, har vi forsøgt at lægge tøj frem om aftenen, men det virker ikke, da det ikke "føles" rigtigt på hende om morgen og hun alligevel vælger noget andet. Dette har været der igennem en periode på et halvt års tid, og raserianfaldene kan også skyldes andet.
Jeg oplever til dels, at hun mangler sin middagslur, da den kan give hende overskud til at klare resten af dagen. Pædagogerne vil gerne lægge hende til at sove i børnehaven efter frokost, men det er svært for hende at forstå, at hun er den eneste, der skal hvile, da det først er en del af børnehavens rutine, at de hviler ved 14 - 14.30-tiden, hvor jeg har hentet pigerne. Hvis vi putter hende til lur i weekenden kan hun snildt sove to timer, og får således en god eftermiddag, men det betyder også, at hun først sover sent om aftenen og vågner fortsat lige tidligt om morgenen, hvor det så kan føles som om, at hun har fået for lidt nattesøvn. Så jeg synes det er svært at vide, hvad der er bedst for hende i denne overgangsperiode.
Hun er utrolig glad for sin lillebror og har været utrolig kærlig mod ham lige siden, at han kom til verden. Men at få ham har selvfølgelig betydet, at jeg ikke kan være der for hende på samme måde - hvis jeg fx bærer på ham eller ammer ham, kan jeg ikke også holde hende. Hun siger ikke noget direkte til det, men jeg går ud fra, at det selvfølgelig påvirker hende.
Jeg er i tvivl, om hendes gråd og natten skyldes børnehaveskiftet, de manglende middagslure - begge dele eller noget tredje? Og så er jeg i tvivl om, hvordan jeg bedst muligt støtter hende i hendes udvikling for tiden? Det håber jeg, at du kan give mig nogle gode råd til, da det påvirker hele familien, at hun kræver så meget energi fra både min og min mands side for tiden. Særligt hendes storesøster er desværre ofte den, der bliver forbigået.
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Tine
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire