Brev:
Vågenperioder om natten

Kære Helen
Tak for dine tidligere svar, som har hjulpet os meget med vores drengs søvn!
Han er nu 9 mdr og i fuld gang med både seperationsangst, at lære at gå (dog endnu kun med triptrap-stolen eller vores støtte), kravle op og ned af trapper, få tænder, samtidig med at jeg er begyndt på arbejde igen og hans far har overtaget barslen og dermed også "nattevagten". Tænker at alt dette spiller ind på hans søvn pt, men vi har nu haft en meget lang periode hvor han vågner oftere om natten og ved én af opvågningerne er en times tid om at falde i søvn igen. Hver nat! Sådan var det også for et par måneder siden... Vi håber du kan hjælpe os endnu en gang.
Lidt om hvad vi har forsøgt:
Vi har forsøgt at holde helt faste tidspunkter for putning og måltider, og det lykkes rimelig godt at overholde for morgenmad, formiddagslur, frokost, aftensmad og putning til natten. Middagsluren og mellemmåltiderne er sværere for os at få til at passe med et fast tidspunkt, da det afhænger mere af længden på hans første lur og vores planer for dagen.
Vi forsøger også at fylde ham godt op med mad gennem hele dagen, for at han ikke skal vågne pga. sult om natten. Han har altid været en meget sulten dreng. Jeg stoppede med at amme for et par måneder siden, da jeg slet ikke havde nok mælk til at mætte ham og han selv begyndte at sige fra.
Vi har for lidt tid siden gennem 1,5 måned forsøgt at skabe et fast stå-op-tidspunkt (kl.7), men det lykkedes ikke. Han vågnede 9 ud af 10 dage ved 5-6-tiden og det var meget svært at holde ham i sengen indtil kl.7 fordi han var så fysisk aktiv fra første vågne sekund.
Hans dag ser ca. sådan ud:
5.30-7: vågner
7.30: morgenmad (grød)
9.30: første lur. Sover ofte 75 minuttet (men varierer fra 1-2,5 time)
11.30: frokost (typisk rugbrød med smør og kødpålæg og lidt mos (mos gider han ikke så meget mere), måske lidt ost, frugt, kogte grøntsager)
Ca.13-14: mellemmåltid (frisk frugt og havregrød med frugtmos)
14.30-15.30: 240 ml mme og puttes til eftermiddagslur. Sover ofte 1,5 time, men kortere hvis første lur var lang.
16-17: mellemmåltid (frisk frugt og grød med frugtmos eller et stykke rugbrød med smør og pålæg)
18.30: aftensmad. (Spiser det samme som os. Han får tit også lidt rugbrød, så vi er sikre på at han bliver mæt, hvis vores mad er for svær at spise nok af.)
20: vi gør klar til at gå i seng. Han tilbydes så meget mme, som han vil have. Han drikker typisk 300 ml før han vender hovedet væk, vi lægger ham over i sengen og ...
... han sover ca. kl.20.30.
23-00: Første opvågning, hvor han drikker ca.200 ml.
Og så er der natteopvågningerne....
Om natten sover han i sin egen seng, som står max to meter fra min seng. Indtil han var tre måneder gammel, kunne han om aftenen og natten kun sove ved siden af mig i min seng, og kun hvis jeg blev der. Herefter lærte han lige så langsomt at sove videre, selv om jeg listede ud. Og senere igen at sove alene i sin egen tremmeseng med siden pillet af, så han stadig var tæt på mig. Så en dreng, der gerne vil være tæt på sin mor om natten. Hans tremmeseng skal nu have alle sider på af sikkerhedsmæssige grunde. Den sidste måned er vi begyndt at tage ham over i sengen i løbet af natten igen, da han sover bedre tæt på os. Det har også den fordel, at vi lettere lige kan lægge en hånd på hans bryst eller stryge ham over panden, når han viser tegn på at vågne og det fungerer tit fint til at få ham videre i søvnen....undtagen de gange hvor det ikke virker og han vågner helt op og i løbet af kort tid er spændt som en fjeder.
Vi prøver alle tricksene (ae ham på hovedet, hagen, vugge ham ved at holde en hånd på hans bryst, lægger ham på siden osv).Hvis han stadig er "højspændt" tager vi ham op og vugger ham. Og til sidst giver vi op og giver ham en flaske, selv om jeg tvivler på at han er sulten. Nogen gange falder han så i søvn, mens vi andre gange må vugge ham osv igen. Vi vil nødig give ham dårlige vaner om natten og især ikke den vane at han fortsat skal have mælk. Men vi ved bare ikke hvad vi ellers skal gøre. Hvis vi lader ham være, rejser han sig op og "holder fest" eller begynder at græde. Problemet er lidt at man anbefaler at gøre så lidt som muligt for at hjælpe videre i søvnen, men vi bliver nødt til at gøre ret meget fordi han så hurtigt bliver lysvågen og "højspændt" på trods af at han er træt.
Om dagen sover han altid i sin barnvogn udenfor og han er nem at få til at sove. Og han er helt færdig med at sjatsove, som var vores problem, da vi skrev til dig første gang:)
Har du nogle gode idéer til hvordan vi lærer ham at sove igennem? Er det essentielt at vi tager os sammen og bliver helt konsekvente mht de faste tidspunkter midt på dagen? (Kender bare mange der slet ikke kører fast rytme og deres børn sover igennem alligevel!) Skal vi også indføre et fast tidspunkt for natflasken og i så fald hvornår?
Håber du har nogle idéer idéer og tanker, der evt vil kunne hjælpe ham til en god nattesøvn uden afbrydelser.
Kærlig hilsen
B og co
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!