Svar: Smider tallerkenen på gulvet
Kære Kirsten
Det du her beskriver handler jo om opdragelse og i den retning er vi jo alle forskellige og har forskellig mening herom.
Jeg plejer at sige at maden skal serveres for barnet og hvis tallerkene demonstrativt smides ned, så fjernes tallerkenen fra bordet, men beskeden om at så er måltidet slut. Oftes vil dette medføre store protester, og i givet fald kan man så give tallerkenen tilbage, men sker det samme igen, så må man jo gå ud fra at barnet ikke er tilstrækkelig sulten:o) - eller også så viser man måske noget andet med sit kropssprog end det man egentlig siger.
Nogle forældre kan jo et eller andet sted ikke lade være med at ...
... grine lidt over den forestilling barnet lægger for dagen og der er jo ingen tvivl om at barnet mærker dette med det samme.
Jeg vil give dig et par bogtitler som du evt. kan finde yderligere råd i:
'Ka selv - vil selv, men du må hjælpe mig' af Grethe Kragh-Müller
'Smil vi skal spise - børnefamiliens måltider' af Jesper Juul og
'Børn og bordets glæder - hvordan vi får børn og teenagere til at spise sundt, og hvor meget betyder det for deres helbred, trivsel og indlæringsevne' af Pernille Lund
Alle meget forskellige bøger, men gå en tur på biblioteket og se om de kan bruges. Der er sikkert også mange andre.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer

