Annonce

Annonce

Brev:

Udvikling :)


9. september 2016

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Udvikling :)

Hej Helen,

Tak for mange gode svar. Jeg har igen et par spørgsmål – det hjælper mig altid vældigt meget at læse dine svar 

Om tre uge, hvor min søn er omkring 7 en halv måned gammel skal jeg til Bornholm med mit arbejde, det er tre overnatninger. Jeg tager således afsted fredag hvor jeg er sammen med min søn et par timer inden og er så afsted resten af fredagen, lørdag, søndag, mandag og kommer hjem tirsdag hvor jeg kan nå mange timer sammen med ham.

Jeg er startet på job da min søn var 5 måneder, da min kæreste og jeg har valgt at dele barselsperioden, og jeg er stoppet med at amme for 14 dage siden. Så min søn er vant til at jeg er væk, og vant til at være sammen med min kæreste en stor del af tiden. Derudover arbejder jeg 12 timers vagter og jeg pendler, så jeg er væk hver 3. uge fredag, lørdag og søndag 14 timer tre dage i træk (så har jeg meget frihed i den anden ende  ). Det går rigtig fint – min søn stortrives  Den weekend hvor jeg er afsted på tur er den weekend hvor jeg normalt arbejder, så der ville jeg alligevel være meget væk. MEN; jeg sidder alligevel med lidt ondt i maven og tænker: Tager han ’skade’ af at jeg er så længe væk? Og vil han glemme mig?

Og sådan nogle ting jeg godt kan se virker lidt dumt når jeg ser det på skrift. Men det tænker jeg altså. Jeg ved godt, at det er for min egen skyld og ikke hans, at jeg tager væk, men er det noget du vil direkte fraråde i hans alder? Planen er selvfølgelig, at han skal være sammen med sin far, som han er vant til. 

Og generelt; Kan et barn på de her 7-8 måneder overnatte hos bedsteforældre, som han kender rigtig godt, og ofte passes kortvarigt af uden problemer, en enkelt nat fx i forbindelse med bryllup eller lignende eller hvad anbefaler du?

Jeg har lidt tanker omkring kost. Min søn Hugo spiser nu cirka 6 gange i døgnet. Vi prøver at give ham grød 3 gange i døgnet – nogle gange vil han slet ikke have det. Mælk til hvert måltid – og 3-4 måltider kun med mælk. Sidste gang skrev du til mig, at vi skulle starte med rugbrød og agurk (skal der være skræl på?) Men jeg TØR ikke. Jeg er så bange for, at han skal blive kvalt i et stykke agurk eller i et stykke rugbrød, hvis han bare sidder og gnaver af det og får bidt en ...


Annonce

... stor luns af? Han har to store tænder i overmunden og to store i undermunden  Og hvad må han ellers få? Jeg synes, at det er SÅ svært at finde rundt i.

I dit seneste svar foreslog du en døgnrytme og der blev jeg i tvivl, om jeg skal tage ham op når han sover for at give ham mad. Han får det sidste mælkemåltid omkring kl 21. Nogle gange hvis jeg alligevel har været vågen omkring kl 24-01 tiden eller kommer sent hjem fra aftenvagt har jeg taget ham op og med stor succes givet ham mælk nærmest i søvne og lagt ham igen for at sove videre. Men hvis jeg selv går i seng kl 22 skal jeg vel ikke sætte et ur for at stå op?  Jeg synes, at han har lidt meget behov for at spise om natten igen – mere end i de foregående måneder. Måske 1-2 gange mellem kl 21 og 07. Er det normalt for denne alder? Synes ikke, at jeg kan fylde mere på ham i løbet af døgnet end de 6-7 gange og jeg kan jo ikke tvinge ham til at spise mere grød eller mere mælk end han vil . Og hvad tænker du om vælling?

Vi bruger stadig NAN1 som MME. Er det ikke det bedste? Vi skal ikke overgå til NAN2, vel?

Hugo tager konstant sin dyne over hovedet om natten, hvilket stresser både ham og jeg meget. Hver gang jeg er lige ved at falde i søvn trækker han den op, og så må jeg op og kigge og trække den ned. Og så vågner han lidt. Og trækker den op igen. Så hverken han eller jeg får sovet meget. Det er en form for tryghed for ham kan jeg se. Har også prøvet med bamser, men dem lægger han også henover næse og mund. Nu har jeg så købe nogle klemmer, der sidder fast i dyne og seng netop designet til formålet, så han ikke kan hive dynen op over hovedet. Men så ligger han bare og hiver og hiver, bliver frustreret og er således mere vågen end han plejer, men er dette alligevel ikke den bedste løsning? Måske vænner han sig med tiden til at han ikke kan hive den op?

Hvad SKAL han kunne her når han er 7 måneder gammel? Jeg synes det er svært at læse sig til noget enkelt – og jeg ved godt, at alle børn er forskellige 
.
Et kort til sidst : Skal jeg bruge tandpasta, når jeg børster hans tænder og i så fald hvilken?

Undskyld de mange spørgsmål, men jeg er åbenbart i tvivl og mange ting  Og tak for gode svar!!!!

Mange kærlige hilsner fra
Malene

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tilstoppet tårekanal

Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.

Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.

Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...

Læs mere i Babylex

Tilskudsblanding

En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.

En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.

Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så er det mig igen…..Tusind tak for dit svar og mange brugbare råd til min søns dagsrytme og nattesøvn. Vi vil straks gå i gang!

Kari, mor til dreng på 6 måneder


Annonce