Annonce

Annonce

Svar: Skemad. Hvad skal jeg starte med?


9. september 2016

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Jeg er ked af at høre, hvis du synes min bog gør dig mere forvirret - det er bestemt ikke meningen :) Jeg vil meget gerne prøve at uddybe dine spørgsmål her.

Du bør starte med grød lavet af mel. Det kan være f.eks. rismel, majsmel eller boghvedemel. Grød lavet af mel giver en cremet konsistens, som vil være lettere for ham at spise i begyndelse. Du kan også lave den tyndere eller tykkere ved at tilsætte mere eller mindre mælk (modermælk eller modermælkserstatning), som det passer bedst til din dreng hen af vejen.

Du bør ikke give risgrød dagligt, da ris indeholder arsen. Men grød lavet af rismel kan bruges som en variation mellem andre grødtyper. En start kunne f.eks. se således ud:

Dag 1-3 - Majsgrød
Dag 4 - Risgrød
dag 5-6 - Majsgrød
dag 7-9 - Boghvedegrød
dag 10 - Risgrød
dag 11: Majsgrød
dag 12-14: Boghvedegrød..

Du behøver ikke stille det så firkantet op, men det er for at give dig lidt overblik over, hvordan det kan skrues sammen, så du sikrer ham noget, han kender og også giver ham lidt forskelligt. Og stille og roligt kan du så udvide mere og mere.

Du kan begynde at lave grød af f.eks. hirseflager og quinoaflager eller boghvedeflager. Flager giver en mere fnugget grød, og det er derfor en ny konsistens, som din dreng skal vænnes til. Hvis han er glad for boghvedegrøden, så kan det være fint netop med boghvedeflager (i stedet for mel), fordi smagen så er noget han kender og er tryg ved. Det er konsistensen, som er lidt anderledes. Det kan også være, at du oplever, at han har brug for nye smagsoplevelser og så er det netop rigtig fint, at du forsøger med hirsegrød eller quinoagrød.

Hvor hurtigt du kan gå frem afhænger helt af, hvordan han tager imod skeen og skemaden. Og hvad du fornemmer, at han godt kan lide:) Giv ham altid vand af en lille kop sammen med grøden. Og vær opmærksom på, at det er helt naturligt, hvis han skubber grøden ud med tungen. Det er ikke fordi han ikke kan lide grøden, men fordi han er vant til at bruge sin tunge til at malke med, når han spiser :)

Du må også gerne starte med at give ham kartoffelmos i stedet for grød, hvis du hellere vil det. Kartoffel kan fungerer som en rigtig god basis, og du kan hen af vejen tilsætte f.eks. gulerod, blomkål, broccoli og lignende. Du behøver altså ikke starte med grød, hvis du tænker, at han vil have lettere ved at spise mos. Igen vil jeg dog anbefale, at du starter med mosen til frokost, og når det fungerer om dagen, så kan du introducere 2. skemåltid ...


Annonce

... om aftenen. Jeg plejer at sige, at når han kan spise ½-¾ dl. grød til frokost, så kan du introducere grøntsagsmos til aften. Det er bedre, at han spiser ½-¾ dl. skemad to gange dagligt og så efterfølgende tager imod sin flaske, end at han spiser 1-1.5 dl. skemad og afviser flasken eller ikke drikker nok.

Når jeg anbefaler grød til frokost, så er det fordi jeg tænker, at I naturligt selv spiser grøntsager til aften og at det vil være praktisk i hverdagen, at du laver lidt grøntsagsmos til din dreng af den mad, som I andre selv spiser - i hvert fald på sigt. Men lige nu, hvor I skal igang, så er det helt op til dig, hvordan du gør det, og hvad du tænker vil passe bedst:)

Frugt kan bruges som topping på en grød. Det vil sige, at når han f.eks. kan spise 1 dl. grød, så kan du komme ca. en spiseskefuld frugtmos eller bærmos på toppen. Det ser for det første appetitligt ud, samtidig med at det jo giver yderligere smagsvariation. En grød ser og smager meget forskelligt, alt efter om der er sveskemos, pæremos eller jordbærmos på. Det gør også, at du kan variere hver skefuld, så han undervejs i måltidet får lidt forskellig smag.

Frugt kan også gives som dessert efter en grøntsagsmos, eller det kan bruges som et lille mellemmåltid. Mellemmåltider introduceres ofte i 6 måneders alderen. Hvis han har problemer med maven, så kan han dog godt have glæde af at få lidt frugtmos før. Mange børn har f.eks. glæde af sveskemos, som kan sætte lidt gang i maven...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Du kan lave frugtmos selv eller du kan købe det på glas beregnet til babyer:) Hvis du køber færdiglavet babymad, så er det godt, at du vælger efter aldersangivelsen og altså hos jer køber det, som er beregnet til babyer på 4 måneder.

Du skal ikke være så bange for at gøre noget forkert. I følge de nye retningslinjer, så er det faktisk rigtig fint at tilbyde børn så stor en variation som muligt, og det er få ting, som din dreng ikke må få.. Når han bliver 6 måneder, så skal han begynde med kød og fisk og vil naturligt få mad, der tager mere og mere udgangspunkt i jeres mad. Det kommer helt naturligt hen af vejen, at I spiser sammen :)

Lige nu er det rigtig fint at du starter med lidt grød - eller lidt grøntsagsmos en gang dagligt, og jeg anbefaler, at du starter til frokost. Og så ser du, hvordan det går, og hvordan han tager imod det... :) Hvis det er svært for dig, så prøv i weekenden, hvor far måske er hjemme, så I begge er der til det...

Rigtig god appetit! Håber du føler dig hjulpet lidt bedre på vej :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rodfrugter

Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.

Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.

Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...

Læs mere i Babylex

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for din altid varme og kærlige måde at gribe udfordringerne an på - det er helt rigtig for mig!
Jeg nyder både dine personlige svar til mig, men bestemt også de svar du giver til andre.

Tak,
Mor til pige på 15 måneder


Annonce