Annonce

Annonce

Svar: Kan ikke lide at komme i bad - 5 mdr.


7. marts 2005

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Tina

Det er jo forfærdeligt synd, at det skal være så dårlig en oplevelse for jer alle med det bad og jeg kan godt ud af dit brev læse hvor frustrerende det er for jer.

Jeg tror dog det er meget vigtigt at I forsøger ikke at lade jer mærke med dette. Det er jo sådan at børn spejler sig i deres forældre og meget tidligt er i stand til at fornemme på forældrene hvordan stemningen eller situationen er. Jeres datter vil derfor helt klart fornemme, hvis I allerede inden badet tænker 'Åh nej, nu skal vi til det igen, det er jo ikke rart for hende og hun græder så meget'. Hvis I tænker sådan, så er der også en risiko for at I udstråler sådan og hvis jeres datter fornemmer et 'åh nej' hos jer, så har hun jo også grund til at føle 'åh nej' - hvis du forstår hvad jeg mener.

Jeg tror derfor at det er vigtigt at I ikke forsøger at trække tiden ud, men simpelthen mere beslutsomt (og stadig kærligt) bader hende og samtidig udståler at det jo er ingen ting, det er bare dejligt:o) Samtidig tror jeg også at det vil være en god idé at I begyndte at bade hende måske to gange om ugen, så det ikke bliver for 'sjældent' for hende, men bliver noget mere genkendeligt. Det er jo sådan at det genkendelige er tryghedsskabende.

Når det er sagt, så kan det også være en god idé at overveje følgende:
1. Temperaturen på badevandet. Du skriver at I måler temperaturen. Jeg oplever ofte at børn bedre kan lide at bade hvis vandet er lidt varmere end ...


Annonce

... man lige regner med. Mange børn synes at 37 grader er for koldt og vandet bliver også hurtigere afkølet, så prøv at gøre det lidt varmere.
2. Lad være med at vaske både krop og hår. Mange børn bryder sig ikke om at få vasket håret, når de er i karbad. I stedet kan man nøjes med at vaske kroppen, og når barnet så er i tøjet og i humøret og så kan man vaske håret ved at lade barnet ligge enten ved badeværelsesvasken eller køkkenvasken.
3. Temperaturen i rummet er også vigtigt og det er fint at I svøber hende i en lunt klæde bagefter. Det kan dog også være en god idé at skrue op for varmen i selv rummet.
4. At undgå afkøling i vandet og give tryghed kan skabes ved at have en vaskeklud liggende på hendes brystkasse, når hun ligger nede i baljen. Mange børn falder til ro ved at have en klud liggende der fast.
5. Husk også at give hende mad, før hun bades, så hun er mæt og give hende mad igen, eller tilbud om mad igen efter badet.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Et helt andet forslag er at I kan forsøge at karbade med hende, hvis en af bedsteforældrene f.eks. har et badekar. Det kan nogle gange hjælpe, hvis man som forældre selv kan gå med i karbadet, fordi man så har mulighed for at være i helt tæt kontakt. Barnet kan så få trygheden samtidig med at det vænner sig til vandet. Nogle børn finder ro ved at blive ammet i vandet, men det er forskelligt om man som mor synes at det kunne være rart.

Jeg håber at ovenstående hjælper jer videre frem. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Udstyr til nyfødt - tjekliste

Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.

En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:

- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...

Læs mere i Babylex

Negle

Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.

Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.

Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for dine mange professionelle og anvendelige svar. De har været os til rigtig stor gavn og hjulpet til at stå på egne ben.

Tak for denne brevkasse, som er fantastisk

Hilsen Theas mor og far


Annonce