Annonce

Annonce

Brev:

Søvn og gråd


21. september 2016

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Søvn og gråd

Kære Helen.

Jeg har en søn på 14 måneder som har ret meget nattebøvl. I virkeligheden har han sovet uroligt siden han var et halvt år, og vi har prøvet forskellige ting, måske ikke så struktureret som det måske burde. Det endte i hvertfald med, at han bare fik lov at amme hver gang han græd.

Grunden til at jeg først skriver nu er, at nu er vi begge tilbage på arbejde og drengen er i dagpleje, og nu er det VIRKELIG hårdt at få afbrudt sin nattesøvn nat efter nat. Knud er om dagen en glad, tryg og sund dreng, glad for sin dagplejemor, og følger så vidt vi kan se sin udvikling til punkt og prikke, men om natten bliver han en anden. Aftnerne er nogenlunde som følger: vi spiser ved 18 tiden, kl 18.30-19 bliver han badet, bagefter får han natgrød og så bliver han puttet ca 19.30-20. Er jeg hjemme, får han en ammetår, er det hans far der putter, får han sommetider en flaske. Vi synger godnatsang og han lægger sig nogenlunde villigt til at sove.

De fleste aftner skal han lige vugges let med en hånd på hoften, han kan godt klynke lidt inden han overgiver sig. Så går der gerne et par timer hvor han sover dybt. Men så omkring 22-23 begynder han at græde. Er vi lynhurtige kan vi nå at putte en sut i munden på ham og vugge ham tilbage i søvn. Men oftest går der ikke mere end et par minutter, så er han der igen. Og igen. Og igen. Efter et stykke tid ender det som regel med at han får en ammetår mere. For det meste er han på dette tidspunkt helt opkørt. Græder hysterisk og spænder sin krop, vrider og vender sig. Hænderne kører rundt i ansigtet og slår sutten ud.

Han har indtil for et par uger siden sovet i en seng lige ved siden af vores seng. Altså sådan en slags bedside i stor størrelse. Nu har vi prøvet at flytte ham ned i husets eneste værelse, fordi rigtig mange mennesker har sagt, at grunden til at han sover uroligt er fordi vi vækker hinanden når vil ligger så tæt. Indtil ...


Annonce

... videre har det ikke haft nogen effekt. Han sover lige uroligt og vågner mellem to og otte gange i løbet af en nat. Dvs at en af os nu ligge på sofaen i stuen og har "vagt" (det er som regel mig, da min kæreste bliver et monster hvis ikke han får søvn) mens den anden sover i soveværelset.

Det er uholdbart med alt det renderi. Vi synes vi gør meget ud af putteritualer, og har i mindst tre måneder forsøgt at få ham til at tage en sovebamse/klud eller lign., men han er ikke interesseret. Det er heller ikke så meget det at få ham til at sove ved sengetid der er problemet, men mere resten af natten. Han vågner almindeligvis mellem kl 5 og 7.

Jeg er klar over at jeg ammer "for meget" når han sådan får lov at blive trøstet med ammetår, men når jeg har prøvet at lade være og bare holde om ham, så er han så rasende at jeg efter en times tid som regel lader ham få. En gang imellem når han at falde i søvn af udmattelse.

Jeg har læst din bog om søvn (og alle mulige andre artikler bøger om søvn), men synes ikke jeg kan komme på "det" der rammer ned i noget jeg kan bruge. I går var der fx ro fra 19.45 til 22.45 og så startede sirenen. Jeg gik ned og ammede, lagde ham tilbage i sin seng og så lagde jeg mig på gæstesengen ved siden af ham. Ved tre-tiden vågnede han igen, og så kom han over til mig. Blev ammet og sov resten af natten i mine arme. Vågnede igen kl 5, og begyndte at pludre, jeg fik lullet ham i søvn igen og vi sov til kl. 7. Så er der ok ro på, men min søvn er ikke ret god. Han er tilgengæld frisk når han først er helt vågen. (Han græder/klynker lige inden han vågner helt op)

Han sover ca 2-2 1/2 time til middag i barnevogn hos dagplejeren. Hans ører er blevet tjekket og de er fine.

Det var en hel masse information, jeg håber du kan komme med nogle tips og tricks til bedre søvn. Hvad kan det være han er så ulykkelig over om natten?

Mange hilsner fra
en træt mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Psykisk udvikling børn

Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.

Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.

I en...

Læs mere i Babylex

Dåb

Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.

I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.

Før dåben skal I vælge mindst 2 og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tak for dit gode svar sidst, som virkelig hjalp mig videre. Vi har valgt at beholde putteflasken lidt endnu :-)

Agnes mor


Annonce