Annonce

Annonce

Svar: Renlig


25. september 2016

Kategori:
Alder:
3 år, 3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er rigtig fint, at jeres datter er blevet renlig og tisser på toilettet - det er svært for mange børn, når de samtidig skal forholde sig til at blive storesøster. Det er svært at leve op til rollen som den store, så det er rigtig godt klaret :)

Det er også helt naturligt, at mange børn vægrer sig mod at skulle have afføring på toilettet. Mange børn ser afføringen som en del af sig selv, det er svært at give slip og for nogle hjælper det derfor at bruge potten, så kan de være med i processen på en anden måde - selv være med til at skylle afføringen ud i toilettet, når de har lavet :) For atter andre, så fungerer det bedre med at sidde på toilettet, og det lyder som om, at jeres datter normalt bruger toilettet, når hun tisser, så derfor synes jeg, at I skal arbejde på, at hun også sidder der, når hun skal have afføring.

Det er vigtigt, at hun har et toiletsæde, så hun kan sidde nogenlunde afslappet og ikke sidder og holder fast i brættet, hun må ikke være bange for at falde ned, men skal føle sig helt tryg ved at sidde der.

Det er også vigtigt, at du hjælper hendes mave igang. Da hun lige nu lyder til at gå og holde sig, så er der stor sandsynlighed for, at afføringen bliver hård - og når den bliver hård, så er det ubehageligt at presse, det begynder at gøre ondt, og det betyder, at hun så begynder at holde sig mere og afføringen bliver hårdere, og det kan ende med forstoppelse. Derfor er det vigtigt, at du forsøger at give hende mad, som kan sætte lidt gang i maven. Det vil sige lidt ekstra fibre, ekstra frugt (måske et par svesker), godt med væske, måske lidt ekstra krydderier i aftensmaden... hvad du nu fornemmer kan sætte lidt gang i din datter mave, og hvad du tænker, at hun vil spise - og hvis det ikke hjælper, så kan det være nødvendigt at tilbyde hende lidt laktulose ...


Annonce

... i en periode.

Hun skal ikke have tynd mave, det er vigtigt, at hun har en fornemmelse af, at hun godt kan holde på sin afføring, men afføringen skal være blød og let for hende at komme af med. Det skal ikke være som nu, hvor hun har afføringstrang, kommer på toilettet og presser, men der kommer ikke noget og så opgiver hun... Afføringen må ikke være for svær at komme af med lige nu.

Det er rigtig fint, at du prøver med historie osv. på toilettet, så hun får tid til at gøre sig færdig. Men måske har hun brug for, at du lige nu hjælper hende mere direkte. Når hun sidder på toilettet, så kan du sætte dig foran hende, lade hendes fødder hvile på dine lår og så prøv at opfordre hende til at presse/prutte. Lad hende gerne vippe lidt frem og tilbage imens hun presser, for på den måde at hjælpe afføringen på vej.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det vil være rigtig godt, hvis hun et par gange får en succesoplevelse, at det faktisk lykkes at lave på toilettet. Det kan også være, at du tørrer hende og hun ser en brun streg på toiletpapiret - vis hende det og vis din begejstring, så hun roses for at prøve og roses, når det lykkes :) Det lyder som en lille hurdle, I lige skal over, hvor hun blot skal finde ud af, at hun sagtens kan, og at det er helt okay og ikke farligt :)

Læs også gerne bøger for hende om renlighed eller om hvordan kroppen fungerer. Der findes også bøger, der handler om afføring. Nogle titler kunne f.eks. være "Skal - skal ikke" af Birde Poulsen. "Jeg er fæærdiiig!!" af Ulrik T Skafte", "Den store bæfest" af Alex Schulman, "Lorteklubben" af Dorte Schou og Susi Hyldgaard.

Nogle af bøgerne er henvendt til ældre børn, men du kan pille det ud, som du tænker, at din datter kan bruge og stadig have glæde af dem :) En tur på biblioteket kan være en god idé..

Håber du kan bruge dette lidt videre og rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Pudendusblokade ved fødsel

Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.

Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.

Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...

Læs mere i Babylex

Diarré

Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.

Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en fantastisk brevkasse og nogle fantastiske og velskrevne bøger. Begge dele har ofte hjulpet os siden vi blev forældre for ca. 1½ år siden!

Tak fra familien i København.


Annonce