Svar: Ny rutine i dagpleje
Kære Baby Sams Mor
Tak for dit brev :)
Det er altid bedst, hvis man kan tage individuelt hensyn til børnene - især i starten, hvor de skal vænne sig til en helt ny hverdag, nye børn, nye voksne og nye rutiner og krav.
Det er meget hårdt for et lille barn at skulle starte i dagpleje og finde ud af denne nye, store og fremmede verden. Når man ikke er mere end 11 måneder gammel, så forstår man ikke, hvor mor og far går hen, man kan ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke, om I kommer igen om få minutter eller om flere timer. Man kan heller ikke forstå en forklaring om, at I kommer senere... Undersøgelser viser, at børn naturligt har et forhøjet stressniveau i kroppen, når de skal køres ind i dagtilbud...
Derfor er det vigtigt, at jeres dreng får lov til at sove på de tidspunkter, hvor han har brug for søvn - og jeg vil foreslå jer at tale med dagplejer om muligheden for, at han lige nu får lov til at sove en lidt længere formiddagslur og bliver puttet en lille smule senere end de andre (måske kan hun putte ham som den sidste), for at eftermiddagen ikke skal blive for kort for ham, og han behøver gå så tidligt i seng... Og samtidig må I forsøge derhjemme, om I kan hjælpe ham til så at sove en lille smule længere om morgenen, for hvis han starter dagen kl 05, så er han naturligt træt allerede kl 08...
Jeg tænker altså, at det ...
... lige nu er godt, hvis han får sine to lure dagligt, men at det vil være rigtig godt, hvis han ikke vækkes af sin formiddagslur og dagplejer forsøge at være lidt mere fleksibel her og giver ham lov til at sove lidt senere. Det er begrænset hvor meget glæde han har af at lege med de andre endnu, - søvnen må være prioriteten fremfor leg og aktiviteter.
Naturligvis skal hans rytme hen af vejen passes ind, så det fungerer i hverdagen. Det er naturligt mest hensigtsmæssigt for ham, at være vågen og lege med de andre, når de er vågne og så sove samtidig med at de sover. Men lige nu er man nødt til at tage hensyn til, at han vil være ekstra træt og kan have behov for lidt mere søvn formiddag og en lidt senere rytme, så hverdagen også kan hænge sammen derhjemme :)
Og når alt dette er sagt, så er det dog også helt normalt, at I lige nu har svært ved at holde ham vågen om aftenen, netop fordi dagen er så fyldt op med indtryk og stimuli, som den er. Han er fuldstændig færdig og har tydeligvis brug for at sove og så må I nyde, at I lige nu har lidt mere par-tid om aftenen, fordi jeres lille dreng sover efter en lang og indholdsrig dag... Jeg tænker, at tiden naturligt også vil spille ind og på sigt, vil hans rytme ændre sig, og I vil få mere familietid om aftenen igen :)
Håber I kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

