Annonce

Annonce

Brev:

Svært ved at komme ud med baby


30. september 2016

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Svært ved at komme ud med baby

Kære Helen,

Jeg har brug for råd, eller måske bare nogle opmuntrende ord.

Mit problem er at jeg stort set aldrig kommer ud, hvilket jeg efterhånden er ved at være lidt ked af. Jeg har svært ved at overskue det, nok både fordi jeg bliver rigtig usikker på mig selv som mor og om hvorvidt jeg kan læse min søn når vi er ude, men også fordi jeg helst ikke vil forstyrre hans rytme.

Ofte ender det med at jeg ikke kan finde ud af noget som helst, og så bliver jeg rigtig ked af det bagefter. Derfor har jeg trukket stikket i et stykke tid, men det gør også bare at jeg føler mig lidt fanget herhjemme.

Min usikkerhed stammer nok til dels fra at han i starten døjede med ondt i maven, men jeg læste det som om, at han var overtræt. Når jeg tænker tilbage på det nu føler jeg mig som en rigtig dårlig mor fordi tanken om at det kunne være andet slet ikke strejfede mig. Jeg var bare sikker på at han bare var overtræt, så der var mange skrigeture hvor han blev vugget i søvn. Så når han er utilfreds når vi er ude, så bliver jeg helt nervøs. Det med min usikkerhed er noget jeg arbejder med.

Det er en del af det. En anden del er det med hans rytme. Jeg forsøgte på et tidspunkt at påvirke hans rytme og satte et skema op for dagen. Han havde bare ikke læst det skema, og når han så ikke lige ville sove eller spise når planen sagde det, så stressede det mig egentlig lidt. Så derfor har jeg bare ladet ham helt selv bestemme, hvilket faktisk er gået rigtig godt, og det har været afslappende for mig også. Vi er ved at være et sted for han har en nogenlunde fast rytme, men det svinger selvfølgelig lidt en gang i ...


Annonce

... mellem.

Jeg har rigtig svært ved at lave en aftale med nogen, for hvad nu hvis han sover på det tidspunkt hvor vi skal være et sted, eller skal sove og vi ikke skal være ude længe nok til en ‘hel’ lur. Jeg har nok lidt tendens til at overtænke ting og bekymre mig unødigt, og på forhånd.

Det med at spise ude er også noget jeg synes er svært, og tror han har svært ved pga. mange indtryk. Måske overfører jeg bare mine bekymringer til ham. Det gør det lidt besværligt da vi sjældent har mere end 1-1.5 time mellem han skal enten spise eller sove. Og oveni det så har jeg det lidt skidt med at skulle fare rundt i hans vågentid.
Tja, det er ikke nemt. Og når jeg læser det jeg skriver her kan jeg da godt tænke at jeg da nok har nogle issues. :)

Nu er han jo som sagt 6 md og jeg begynder at tænke på hans behov for at se andre/andet end mig. Mødregruppen har vi også droppet, i hvert fald for en stund, så han ser sine forældre, bedsteforældre og storesøster. Men andre babyer ser han jo så ikke så tit.

Han sidder ikke endnu, men jeg tænker at det med at han kan sidde og følge lidt med, vil hjælpe mig lidt til at komme ud. Så får han også lidt ud af det. Jeg kan jo da lige fortælle at han er en rigtig glad dreng, han smiler og griner, og er på nippet til at kravle. Han snakker ikke så meget, men det tænker jeg er ok ift. at han er godt med motorisk.

Jeg ved ikke helt hvad du skal kunne sige til det her. Men måske du har et par ord. Og om ikke andet kan sige lidt om hvad hans behov er for at komme ud og se andet. Vi har en stille og rolig hverdag herhjemme, men det han skal jo også stimuleres nok.

Kærlig hilsen
R

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Honning

Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.

Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.

Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...

Læs mere i Babylex

Fedt

Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.

Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.

I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit svar ang. vores datter. Jeg tror virkelig, at du ramte plet med dit svar!

Mor til sensitiv pige på 4 måneder


Annonce