Brev:

Gråd og skrig om aftenen og natten

---

Hej Helen.

Tak for en rigtig god brevkasse, som jeg nu efterhånden har benyttet mig af flere gange.

Der er kommet nye udfordringer med William og hans søvn, nu hvor han er blevet 10,5 måned, og jeg skal prøve at få det hele med, da der er mange persepktiver i det.

Jeg synes vi i et stykke tid, har været i en forholdsvis god periode med både putning og hans nattesøvn, men specielt den sidste måned til halvanden har det hele vendt på en tallerken.

Når vi skal putte ham om aftenen er det blevet lidt en kamp. Han græder og protesterer meget, når han bliver lagt i hans egen seng. Vi sætter os ind i soveværelset med ham, hvor han får sin godnatflaske, mens vi synger en godnatsang, og dette foregår rimelig fredeligt. Så kysser vi ham og siger godnat og ligger ham ned i hans tremmeseng, og så begynder det. Han græder, basker med arme og ben, og rækker armene op, for at komme op igen. Vi prøver at berolige ham med en hånd på brystet og sige shhh og sååå såååå, men han bliver bare mere og mere ked af det. Så tager vi ham op, og han falder til ro, hvorpå vi prøver at ligge ham i sengen igen, og det hele gentager sig. Når alt dette har gentaget sig nok gange, så ender vi altid med at vugge ham vi vores arme, og få ham til at falde godt hen, før han bliver lagt i hans egen seng, for at være sikre på, at han acceptere det – og dette er ikke engang altid en garanti for at det lykkes.
Hvad kan vi gøre ved det, og komme tilbage i det gode spor?

Jeg vil allerede her pointere, at jeg er stærkt imod, at han skal græde sig i søvn, og jeg vil give ham så meget tryghed som muligt, for at gøre denne aftenputning til noget godt.

Når hele denne sceance er ovre, så kommer natten. Han vågner stadig mellem 2-10 gange om natten, men ...

---

---

... der er to ting, som efterhånden er ved at være mega hårdt.

1.
I en periode nu har han vågnet minimun en gang om natten, hvor han bare skriger. Og jeg mener virkelig skriger af sine lungers fulde kraft, mens tårerne pisker ned af kinderne på ham. Selvom vi tager ham op i vores arme, så skriger han videre, mens han vrider sig, spænder i flitsbue (så han næsten står ud i luften) og skubber sig væk fra os. Dette står på imellem 30 minutter og 2 timer, og vi kan intet gøre, udover at gå rundt og vugge ham og vente på det hele er ovre. Vi aner ikke vores levende råd om, hvad der sker med ham. Han døjer ikke med hård mave, og han ikke væske i ørene (som vi har fået tjekket mange gange).

Ved du hvad det kan være?

Vil lige sige, at vi også skal have snakket med lægen om det, for at udelukke, at der kan være noget galt.

2.
Når vi har taget ham op af sengen om natten for at trøste ham, og han er faldet til ro igen, så vil vi jo putte ham tilbage i hans egen seng, men men men scenariet fra aftenputningen gentager sig. Selvom han er faldet helt til ro, så begynder han at græde hysterisk, når han bliver puttet i hans seng. Når det er igen er prøvet adskellige gange, så opgiver vi, og han kommer over i vores seng, hvor han falder i søvn i vores arme, da han ikke vil ligge selv. Han udviser et kæmpe behov for tryghed om natten - og sover derfor resten af natten hos os.

Er dette normalt, og hvad kan vi gøre for at ændre på det?

Jeg er jo nervøs for at vores vuggen og putten i vores seng (i vores arme) avler nogle dårlige vaner, men vi er trætte og udkørte, og orker derfor ikke mere kamp om det søvn end vi allerede har.

Håber du har nogle gode råd, som kan hjælpe.

Med venlig hilsen
En meget træt mor og desperat far

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---