Svar: Aktiviteter og ud af døren
Kære du
Tak for dit brev :)
Det er ofte rigtig svært at få aktiviteter til at passe med barnets lurer, da de fleste børn sover både formiddagslur og middagslur...
Du er derfor nødt til at lave en prioritering af, hvad der er vigtigst for jeres datter - at hun får sin søvn og sikre at denne ikke afbrydes, eller at hun kommer til babysvømning, salmesang osv.
Det er naturligvis rigtig dejligt, hvis hun sover en længere formiddagslur, så aktiviteterne kan passe - så går det hele op i en højere enhed. Men de dage, hvor hun så sover kortvarigt, så må du forsøge at putte hende igen - og måske den dag så overveje, om hun skal have lov til at sove eller om hun fint kan klare at blive vækket og så forhåbentlig sove en længere middagslur efterfølgende :)
Som udgangspunkt skal børn jo ikke vækkes, når de sover. De falder i søvn, når de har brug for at sove og vågner naturligt, når de ikke har brug for at sove ...
... mere... og det kan være svært at følge dette princip, når der også skal aktiviteter ind i hverdagen, - aktiviteter som ligger på faste tidspunkter... Der sker dog ikke noget ved, at du en gang om ugen vækker din datter, for at hun f.eks. kan komme til babysvømning - men jeg vil ikke anbefale, at du gør det dagligt. Det er synd, hvis hun dagligt skal vækkes af sin søvn, fordi I skal til svømning, babysalmesang, op at handle, hente storesøster, i legestue, have gæster, køre på besøg osv... Det er en god idé at hjælpe hende til at have lidt rytme og genkendelighed i hverdagen - og jeg ved, at I netop i jeres familie har arbejdet rigtig meget for at få skabt dette, så det er synd, hvis det skal ødelægges nu, fordi hun skal "aktiveres" :) Hold derfor aktiviteterne og ture ud af huset på et niveau, der så vidt muligt ikke ødelægger hendes søvn :)
Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre

