Svar: Vuggestue eller pasning af bedsteforældre
Hej med dig
Tak for dit brev og alle dine tanker :)
Det er en rigtig god prioritering I har taget, det har ikke været forkert, at far har holdt barselsorlov nu, så du skal ikke være ked af denne beslutning eller føle, at I skulle have gjort det anderledes :)
Jeres datter tager ikke skade af at starte i vuggestue, når hun er 9 måneder gammel, så hvis det er løsningen, så er det helt fint. Men, når det er sagt, så synes jeg dog, det lyder rigtig dejligt, at bedsteforældrene har tilbudt at passe hende i et par måneder - det synes jeg, at I skal sige ja tak til :) Det er skønt, at I har denne mulighed!
Som du selv skriver, så er jeres datter stadig en meget lille pige, og netop 9 måneders alderen kan på mange måder være en lidt svær alder. Hun er her i separationsfasen, hvilket betyder, at hun begynder at udvise lidt mere selvstændighed. Hun begynder at bevæge sig ud i verden på egen hånd. Fra at jeres datter har siddet på skødet, begynder hun at sidde på gulvet ved jeres fødder, og hun bevæger sig gradvist længere og længere væk. Hele tiden kommer hun tilbage, skal lige have et lille kram, skal lige tankes op igen med lidt mod for atter at turde bevæge sig ud i verden. Og netop i denne alder, vil hun derfor ofte have behov for ekstra fysisk kontakt og nærhed. Hun vil have brug for at sidde lidt mere på skødet, have brug for at studere verden lidt mere på afstand, siddende trygt og godt, velvidende, at der bliver passet på hende...
Og bedstemor og bedstefar vil naturligt kunne være mere omkring hende og give hende den ekstra nærhed og tætte kontakt - og de vil elske det! Selvom pædagogerne i institutionen er ...
... søde og tager sig godt af hende, så vil de ikke kunne være omkring hende på samme måde, så glæd jer over, at bedsteforældrene står på spring :) Det er dejligt både for jeres datter, for dem - og også for jer :)
Dertil kommer, at infektionsrisiko osv. naturligt stiger i vuggestuen, så når hun starter vil hun ofte blive mere syg, det vil kræve flere sygedage hjemme osv... At lade jeres datter blive passet af bedsteforældrene vil skåne hende for sygedage i denne periode, hun når at blive lidt ældre og hendes immunforsvar måske lidt stærkere :) og samtidig vil hendes kontakt til dem naturligt blive tættere. Båndet imellem dem forstærkes, og måske kan I derfor hjælpe hinanden, når det så bliver tid til at køre hende ind i vuggestuen. Jeg tænker, at bedsteforældrene kan være med til at sikre en lidt langsommere og mere rolig indkøring, de kan måske hjælper jer i hverdagen, hvis hun har brug for en ekstra dag hjemme for at komme til hægterne, før hun skal i vuggestuen igen. De kan måske være med til at sikre hende lidt kortere dage osv. når der er naturligt behov for dette.
Det lyder som om, at bedsteforældrene hos jer kan være en ret stor hjælp og støtte, og det skal I glæde jer over :) Det bånd som de får dannet i de 1-2 måneder, hvor de passer jeres lille pige, det er guld værd! Og det kommer aldrig dårligt igen.
Når jeres datter så er blevet det ældre, så vil hun udviklingsmæssigt være et andet sted, både motorisk og mentalt, og det vil naturligt være lettere for hende så at klare den store verden, som vuggestuen jo er :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, og at det giver lidt ro :)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre

