Annonce

Annonce

Svar: Søvn og døgnrytme


15. oktober 2016

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Julie

Tak for dit brev og fine beskrivelse - og velkommen til :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Det er en forudsætning for at kunne undvære mælk om natten, at jeres datter får både mad, vand og mælk nok i løbet af dagen. Og med den alder hun har, så vil det være rigtig godt med tre hovedmåltider og 2 mellemmåltider. Derudover skal hun have vand af kop til alle måltider - og så vil det være passende med 4 amninger i døgnet. Og jeg anbefaler, at disse fire amninger (eller flasker) ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at hun ikke længere skal ammes/tilbydes flaske formiddag, eftermiddag og midt nat.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur (der gives ikke bryst eller flaske her)

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk osv. i hånden, Vand af kop.

Ammes eller flaske og puttes til middagslur ca kl 13 - det afhænger lidt af, hvor lang formiddagsluren er og hvor sent den ligger

Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden at gumle på selv. Vand af kop.

Skal ikke længere ammes eller tilbydes flaske eftermiddag

Aften 18: Udgangspunktet mere og mere familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være mos og også gerne mad i hånden. Det kan være kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende, som hun selv sidder og gumler på og hvor du så supplerer med moset mad på en ske. Vand af kop.

Ammes eller flaske og puttes til natten ca 19.30-20 som nu

Sen aften 23-24: Ammes eller flaske og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.

Det vil være rigtig godt, hvis du kan begynde at skabe en fast dagsplan og som du selv nævner - ja, det har meget stor betydning, hvis du kan starte dagen til samme tid hver dag. Det betyder faktisk, at hvis hun ikke vågner af sig selv, så må du gerne vække hende, så hun altid spiser morgengrød ca kl 7.30. Jo mere ens dagen starter, jo mere følger resten af dagen med. Når hun står op til samme tid hver dag, tilbydes morgengrød til fast tid osv. så vil du stille og roligt begynde at kunne regne med, hvornår hun så skal have formiddagsmåltid, puttes til formiddagslur, have frokost, puttes til middagslur osv. Morgenen er altså med til at skabe mere rytme for resten af dagen. Og ja - uanset, hvordan natten er ...


Annonce

... forløbet og også uanset hvad dag på ugen, der er tale om. Rytmen skal også holdes i weekenden:)

Du fortæller, at du oplever at din mælkeproduktion er faldet meget og du fortæller også, at når du efter amning supplerer med en flaske, så sluger hun let 80 ml... Det lyder som om, at du måske skal overveje at bibeholde flasken... Jeg tænker dog, at du tidlig morgen kan have glæde af stadig at amme. Det er lidt lettere, hvis du tidlig morgen kan lægge hende til brystet og ikke behøver stå op og varme flasker. Samtidig er det dejligt for jer begge to med den nærhed :)

Jeg er enig med din sundhedsplejerske i, at det kan være en rigtig god idé at tilbyde jeres datter mælk sen aften. Du behøver højst sandsynligt ikke vække hende, men du kan enten tage hende op og lægge hende til brystet, eller du kan tilbyde hende en flaske enten i din favn eller i sengen, hvor hun allerede ligger. Hun vil højst sandsynligt kunne spise mere eller mindre i søvne og derefter sove videre. Ved at fylde hende ekstra op sen aften, så sikrer du dig selv og hende mulighed for en mere sammenhængende nattesøvn. Hvis du vælger at give hende flaske sen aften og lade hende blive i sengen, så bør du elevere hendes hovedgærde, så hun ikke ligger helt fladt.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Jeg er dog ikke enig med din sundhedsplejerske i, at jeres datter skal sove 7 timer eller mere før hun tilbydes mælk eller mad igen. Det mål synes jeg er for højt sat i forhold til hendes alder. Jeg vil sige, at det er mere realistisk at regne med 5-6 timer. Det vil sige, at hvis hun får mælk kl 23.30 om aftenen, så vil hun sandsynligvis have brug for mælk igen omkring kl 05...

Med hensyn til mælkebehov, så skal du regne med, at hun har brug for ca. 110 ml pr kg, hun vejer. Det betyder, at hvis hun f.eks. vejer 7.5 kg, så vil hendes døgnbehov være 825 ml. Hvis hun spiser 4 gange i døgnet - tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften - så er det ca 200 ml hver gang. Det kan naturligvis variere lidt efter tidspunktet på døgnet - hun har måske brug for mere mælk aften og sen aften end hun har før sin middagslur.. og hun vil også dække lidt af sit behov via vand af kop. Men hvis du giver flaske, lyder det naturligt, at hun ikke kan nøjes med 80 ml og efterfølgende virker mere sulten. Du må gerne give hende 150-180 ml i flasken, hvis hun kan spise det... Jeg er altså her enig med jeres sundhedsplejerske i, at en flaske på 150 ml sen aften, lyder som en god idé :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke - og glæder mig til at følge jeres lille familie fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Renlighed

Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.

De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.

At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...

Læs mere i Babylex

Babymassage

Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.

De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.

Børn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tak for at du er til.

Det føles som en dejlig livline at have dig og din hjemmeside, når man er usikker på ting og sager. Man vil jo så gerne gøre alt godt for sit barn:-)

Mor til dreng på 5 måneder


Annonce