Annonce

Annonce

Brev:

Utryghed eller grænsesøgning?


16. oktober 2016

Kategori:
Alder:
2 år, 7 mdr.

Utryghed eller grænsesøgning?

Kære Helen

Jeg skriver da min mand og jeg har brug for et godt råd ang. vores dejlige dreng på 2 år og 7 mdr.

Han har altid været en utrolig glad og aktiv dreng med masser af energi. Samtidig har han en meget følsom side. Han er meget opmærksom på andres behov og følelser, og er meget omsorgsfuld. Og så har han et stort behov for tryghed.

Han startede i dagpleje da han var omkring 11 mdr., og de første mange mdr. græd han voldsomt, når dagplejemoderen forlod rummet, og ville gerne være meget hos hende. Hun var god til altid at fortælle ham hvor hun gik hen, og havde ham med når det var muligt. Det var svært for hende at putte ham i barnevognen, da han også her græd meget når hun gik. Han fik dræn i ørerne da han var omkring 12 mdr., og herefter begyndte han at sove lidt bedre. Der har dog også senere hen været perioder hvor hun har haft svært ved at putte ham udenfor. Han har så stået indenfor i barnevognen, hvor han kunne høre hende, hvilket gav ham den tryghed han havde brug for.

Herhjemme har det på samme måde været meget svingende. I perioder har han overgivet sig til søvnen med det samme uden problemer. I andre perioder har han stået indenfor i barnevognen, og ind imellem har vi været nødt til at køre ham i søvn. Vi har flere gange forsøgt at putte ham til middagslur i sengen herhjemme, men det er aldrig rigtig lykkedes.

De seneste mdr. er det gået rigtig godt i dagplejen, hvor han bliver puttet udenfor ved middagstid og sover 2-3 timer (han sover nu i hendes store dagpleje-vogn, hvor der er god plads). I weekenderne har det dog i længe været svært at putte ham, og nogle gange lykkes det bare ikke.

De sidste 2 uger har han været hjemme (er på barsel med lillebror på 8 mdr.), da dagplejemoderen har haft ferie. Han har været utrolig ”omklamrende” - græder voldsomt når jeg forlader rummet (hvis jeg f.eks. går ud på toilettet for at skifte lillebror) og siger ting som ”du må ikke gå fra mig”, ”jeg kan ikke finde dig - så bliver jeg ked af det” og lign. Jeg har været meget opmærksom på at fortælle ham hvad jeg skal og hvor jeg går hen. Men det virker som om han bliver rædselsslagen når han ikke kan se mig. Ind imellem begynder han også at græde og siger ”jeg vil gerne have min far”. Jeg har tænkt på om det kan handle om jalousi, men det er ikke bare det. Det har været nærmest umuligt at få ham til at sove middagslur (selvom han tydeligvis er træt). Det eneste der virker er at gå en tur med barnevognen, hvor han overgiver sig ret hurtigt. Sover så ca. 1 time, men vågner så og græder ...


Annonce

... voldsomt og siger ”jeg kan ikke finde dig”.

Når vi går på toilettet og låser døren (hvis vi f.eks. har gæster) græder han og siger ”du må ikke låse døren”. Det samme gør sig gældende når f.eks. moster eller bedsteforældre går på toilet.

Når vi alle er hjemme, men ikke er i samme rum, har han hele tiden brug for at vide hvor de andre familiemedlemmer er henne, og hvad vi laver.

De sidste 2 uger har det desuden været et stort problem at putte ham om aftenen. Han bliver puttet mellem kl. 19-19.30 (på samme tid som lillebror). Indtil for 2 uger siden har vi efter det vanlige putteritual kunnet forlade værelset, hvorefter han har ligget og snakket noget tid for sig selv, og vi har gået lidt til og fra rummet når han kaldte. Nu vil han under ingen omstændigheder have at vi forlader rummet. Vi har enkelte aftener fået lov at sidde lige uden for døren, men så spørger han ustandseligt ”sidder du ude i gangen, far?”. Men oftest overgiver han sig først når vi ligger os på gulvet ved siden af han (sov i aften efter 5 min.).

Det største problem er, at han vågner først på natten (ml. kl. 24-01) og insisterer på at far ligger sig ind til ham. Han græder utrøsteligt indtil far overgiver sig og ligger sig hos ham. Vi er opmærksomme på, at det måske skyldes at far ligger der når han falder i søvn – men vi ved simpelthen ikke hvad vi ellers skal gøre?

Når han vågner om morgenen (ind imellem meget tidligt ml. kl. 5-6) kan han nogle morgener få en idé om at han vil have mor (selvom far jo ligger hos ham). Og jeg kan være nødt til at stå op for at trøste ham, for ellers vækker han lillebror. Her kan vi godt have en fornemmelse af, at det mest er skaberi. Men generelt har vi virkelig svært ved at gennemskue hvornår det handler om utryghed, og hvornår han bare gerne vil bestemme.

Det har altid været utrolig vigtigt for os at få sat gode og sunde grænser, og synes for det meste han er god til at respektere det vi siger. Lige nu føler vi dog, at han får sin vilje i mange situationer – hvordan kan vi give ham den tryghed han tydeligvis behøver, uden at han kommer til at tage styringen herhjemme?

Er det normalt for alderen at der kan komme sådan en periode, eller kan du hjælpe os med at gennemskue hvad det er, der er på spil?

Det skal måske også lige nævnes at vi flyttede for 5 mdr. siden. Han virkede lidt forvirret og mut den første uges tid, men blev hurtigt rigtig glad for at være her. Men kan det mon stadig skabe noget forvirring i det lille hoved?

På forhånd tak for svar!

Med venlig hilsen
en træt mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kræsenhed

Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.

Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.

Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.

I må respektere at der er noget mad,...

Læs mere i Babylex

Sko

Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.

Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid yderst brugbare svar. Det er en fantastisk service at kunne skrive til dig og få din kyndige vejledning igen og igen.

- Tak fra tvillingernes mor


Annonce