Brev:
Mælk til et barn på 1 år - hvad og hvor meget
Hej Helen,
Mit spørgsmål denne gang handler om mælk til en pige på netop nu præcis 1 år.
Vores rutine er pt. således, at hun om morgenen får grød kogt på mælkeerstatning, og til sin eftermiddagsmad får hun frugt med en kop mme.
Inden hun skal puttes bliver hun ammet, vi har får droppet den amning, da hun indtil for nylig blev ammet 2-3 gange om natten. Men da vi nu arbejder på at droppe natamningerne har vi indført putteamningen igen.
På den måde sover hun faktisk fra 20-7 (ca) uden mælk.
Jeg synes egentlig putteamningen er fin at bibeholde lidt endnu (eller til hun ikke selv vil det mere) - på den måde sikrer man jo også lidt mælk, ...
... og måske jeg føler mig mere sikker på at hun er tanket op, så jeg med lidt større sikkerhed kan "nægte hende" natmælken.
Men hvordan hænger det så sammen med hendes yderligere mælkeindtag, nu hvor hun er fyldt 1 år?
Skal jeg fortsat koge grøden på MME?
Når hun får mælk i kop til sin eftermiddagsmad - skal det så være MME eller kan vi nu give hende almindelig mælk?
Derudover - jeg synes jeg ser det mønster, at når hun fx bliver passet, så får hun MME inden sengetid, og så har hun lidt dårlig mave dagen efter. Kan det godt hænge sådan sammen - at maven reagerer lidt på at få meget MME, når den måske er mere vant til amning?
Hilsen Ida
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.