Svar: Mælk til et barn på 1 år - hvad og hvor meget
Kære Ida
Tak for dit brev og fine spørgsmål :)
Det lyder rigtig fint at bibeholde amningen før putning lidt endnu. Det sikrer, som du skriver, at din datter får lidt ekstra at sove på, samtidig med at det er rigtig dejligt for hende at afslutte dagen på denne måde :) Du må i princippet bibeholde denne amning så længe både du og hun trives med det.
Det anbefales, at gå over til letmælk ved 1 års alderen og bibeholde denne type mælk til hun er 2 år gammel. Der gives dog max 100 ml letmælk ved 1 års alderen, så lige nu vil det være rigtig fint, at du bibeholder mme i grøden til din datter og nogle gange også giver mme af kop, så hun ikke kun får komælk. Stille og roligt igennem de næste måneder, kan du så udskifte mme til letmælk eller nogle gange vælge at lave grøden på vand - det afhænger lidt af, hvor godt i stand hun er - om hun har brug for den ekstra næringsberigelse i grøden :)
Det anbefales, at hun får 350-500 ml mælk/mælkeprodukt i døgnet. Hvis hun får min 350 ml, så får hun sit behov for kalk osv. dækket rigtig fint via maden. Det anbefales også, at du giver ...
... hende surmælksprodukter af sødmælk (det vil sige med 3.5 % fedtindhold) f.eks. neutral sødmælks yoghurt, A38 eller tykmælk. Produkter med frugt bør begrænses på grund af det høje sukkerindhold. I stedet kan du selv tilsætte frisk frugt og bær, rugbrødsdrys eller lignende på hendes yoghurt.
I 2-3 års alderen gives de fedtfattige typer som minimælk, skummetmælk og kærnemælk. Enkelte børn har dog stadig brug for letmælk frem mod 3 års alderen, igen afhængigt af, hvor godt i stand barnet er :) Der gives i denne alder surmælksprodukter af skummet eller letmælkstypen. Tidligst fra 2 års alderen gives f.eks. skyr, fromage frais, ymer, ylette og lignende - og i variation med andre surmælksprodukter.
Om din datters mave reagerer på modermælkserstatningen, når hun er vant til at blive ammet er svært at sige - det kan naturligvis ikke udelukkes. Af samme grund er det også rigtig godt, at du ikke fra den ene dag til den anden går over til letmælk, men forsøger at sikre hende en gradvis overgang :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.