Svar: Af med bleen II
Kære Lene
Tak for dit brev, det er rigtig fint, at du skriver tilbage :)
Det er vigtigt, at du går med din dreng på toilettet, når han skal ud at tisse. Det er vigtigt, at han sidder ned og tisser (og ikke står op som far). Og når han så sidder ned, så skal du prøve at opfordre ham til at prutte og her så håbe, at der kommer lidt afføring ud. Det kan også være, at du kan se en brun steg på papiret, når du tørrer ham, så du på den måde kan vise ham, at der er afføring og betrygge ham i, hvor godt det er, og hvor naturligt det er.
Hvis du oplever, at han skal af med afføring, og du kan se, at det er på vej eller der måske er kommet lidt, som de har opdaget i børnehaven, så vil det være rigtig godt, at du tager ham i hånden og går med ham ud på toilettet, hvor han så kan gøre sig færdig.
Det er vigtigt, at du ikke stiller nogle krav til ham, som han ikke kan honorere. Men det er samtidig vigtigt, at du også prøver at motiverer ham og viser ham, at du vil hjælpe ham, og at du tror på, at I sammen kan finde ud af det. Du skal ikke tvinge ham fysisk op på toilettet, men prøve at tale med ham om, at I er nødt til at hjælpe drillenumsen. Det skal være et samarbejde. Sæt ord på, at du godt ved, at det er svært, men at du er der, at I forsøger sammen, og at du hjælper ham. Prøv at fortælle ham om andre ting, som han har skulle lære, og hvor han ikke kunne, men hvor det lykkedes til sidst, og hvor dejligt det er, at han har lært det. Det kan være eksempler om at lære at gå, og han hele tiden faldt, da han var lille - men hvor du støttede ham, holdt ham i hånden og til sidst så kunne han gå... eller en historie om at lære at køre på løbecykel eller andet, som han kan nu, men ikke kunne da ...
... han var lille.. eller en historie om, at da han var lille, så kunne han kun sige "gu-gu og da-da" og kunne slet ikke snakke, som han kan nu...
Hvis det trods din store pædagogiske indsats, forståelse og støtte så viser sig, at han bare slet ikke tør komme af med sin afføring, uden at han har bleen på, så må du naturligvis give ham ble på. Men prøv så om du stadig kan holde fast i, at han får bleen på ude på badeværelset og laver i den der - og ikke lader ham løbe om bag sofaen og sætte sig og har afføring der... Så du stadig holder fast i, at det er på badeværelset det foregår. Og stille og roligt meget gerne på toilettet. Så han laver i sin ble, imens han sidder på toilettet og hen af vejen så kan uden at have ble på... Men allerbedst er det altså, hvis I kan undgå, at den ble skal på, og du kan betrygge ham og hjælpe ham til at turde direkte på toilettet.
Du må gerne sætte dig foran ham, når han sidder på toilettet, holde om ham, opfordre ham til at presse osv. så han fornemmer, at du er der, og han ikke behøver være bange for det. Det handler ofte om, at han lige skal over den sidste hurdle og finde ud af, at han sagtens kan. Små succesoplevelser giver det sidste mod :)
Og det er for hurtigt, at du er begyndt med belønning. Det er ikke endnu. Det er først, når han er lige ved at være der, men lige skal have det sidste skub, for at det lykkes...
Og nej - jeg synes faktisk ikke, at du skal give ham et klyx i endetarmen, det vil han opleve som et overgreb. Det er derimod bedre, at du søger for via kosten at holde gang i hans mave, så han ikke får ondt, når han forsøger, sidder på toilettet og presser.
Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"

