Svar: Vågen 1.5-2 timer om natten - 6 mdr.
Kære Anne
Tak for dit brev :)
Det er korrekt, at børn i 6-7 måneders alderen ofte har brug for 14-14.5 times søvn i døgnet. Og de fleste børn trives rigtig godt med to lure dagligt, som samlet varer ca. ca 3-4 timer, og om natten sover barnet så ca 10.5-11 timer... Hvis barnet sover længere dagslurer, så vil nattesøvnen naturligt være kortere og modsat...
Hvis jeres dreng puttes kl 20 og sover til ca 07, så får han de ca. 11 timers nattesøvn, men når han om dagen så sover 2-3 timer om formiddagen og 1.5-2 timer til middagsluren, så sover han naturligt pludselig 1.5-2 timer for meget, og det er forklaringen på, at hans nattesøvn naturligt bliver kortere - der er helt okay. Han må gerne sove mere om dagen og sover mindre om natten, og hos de fleste børn vil det være sådan, at han så vil gå senere i seng eller stå tidligere op. Men hos jer afkortes nattesøvnen midt om natten. Her han han pludselig en aktiv vågenperiode, hvor han bare ikke har brug for at sove, og det kan ingen af jer rigtig holde til i længden...
Det første du bør gøre er at forsøge at afkorte hans vågenperiode om natten, så han hjælpes til at sove så hurtigt som muligt. Jo kortere tid han er vågen om natten, jo mere han sover om natten, jo kortere vil dagssøvnen normalt blive, så du ikke behøver vække ham om dagen... for som du selv skriver, så skal han så vidt muligt ikke vækkes, men skal have lov til at sove, når han sover... Det er derfor vigtigt, at du forsøger at skabe en opvågning fremfor en vågenperiode om natten, netop ved at tage ham over til dig, evt. amme ham en ekstra gang, putte ham igen, ikke appellere til vågenhed, ikke tænde lys osv. men hele tiden holde fast i at om natten skal I sove, og der skal ikke være for meget aktivitet...
Dernæst kan du prøve at indføre et bad mellem formiddagslur og middagslur, for på den måde at rykke hans middagslur lidt, så han kommer til at sove denne lur senere. Når han sover sin middagslur senere, vil han ofte også stå senere op af sin lur og dermed vil han ofte kunne puttes senere til natten. Det vil sige, at han måske kan puttes kl 21 i stedet ...
... for klokken 20 og på den måde afkortes hans nattesøvn på en for jer alle mere hensigtsmæssigt måde. Det er bedre, at han går en timere senere til ro, end at han er vågen en time midt på natten.
Samtidig er det også vigtigt, at du er opmærksom på, at han ikke bør vende rundt på nat og dag - som du også selv er inde på. Han behøver altså ikke begynde at sove mere og mere om dagen og sover kortere og kortere nattesøvn. Derfor må du meget gerne hjælpe ham til en rytme, som kan fungerer for jer alle, så han ikke pludselig sover alt for meget om dagen og sover for kort en nattesøvn...
Det betyder, at det nogle gange kan være nødvendigt, at du afkorter hans nattesøvn. Samtidig med, at du forsøger at afkorte hans vågenperiode om natten, så kan du afkorte dagssøvnen gradvist. Han kan ikke tåle, hvis du pludselig skærer en time af hans lur fra den ene dag til den anden, men han kan godt klare, at du skærer 15 minutter af hans lur.
Hvis det er nødvendigt at vække ham om dagen, så bør du derfor prøve, om du kan stille og roligt kan skære lidt af luren af gangen, så hvis han lige nu sover 3 timer, så vækker du ham efter 2 timer og 45 minutter, så efter 2 timer og 30 minutter, 2 timer og 15 minutter og efter 2 timer... Samtidig med at du bevidst arbejder på at afkorte vågenperiode om natten. Det er ikke, fordi du vil fjerne søvn fra ham, det handler derimod om at sikre ham søvnen på et mere hensigtsmæssigt tidspunkt :) Og han må f.eks. meget gerne sove 2 x 2 timer i løbet af dagen, hvis du fornemmer, at han vil trives med dette, så han samlet får ca 4 timers dagssøvn... Det kan også være, at han vil trives rigtig godt med 2.5 time + 1.5 time eller lignende. Dagssøvnen er vigtig :)
Det er rigtig godt, at I nu har startet behandling for refluks og det lyder også som om, at det faktisk har en vis virkning... Og det lyder ikke som om, at det er refluksen der er forklaringen på hans opvågning om natten, men mere hans dagsrytme og søvnbehov om dagen :)
Jeg håber, at ovenstående kan give lidt idé om, hvordan I kan arbejde lidt videre hos jer - rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!

