Brev:
Opdragelse - 4 år, 8 mdr.

Kære Helen.
Jeg er alene med min dater på 4½ år. Hun har ikke fast kontakt med sin far, men ca. 4-6 gange om året. Jeg har min mor til at passe hende en aften med overnatning om ugen, når jeg arbejder længe på arbejdet, ellers har jeg min datter altid.
Jeg er desværre blevet overbelastet af altid at være på. Jeg har ikke rigtig fået prioriteret at jeg får ladet op og får overskud. Det går desværre ud over min datter nu. Jeg vil give dig nogle eksempler på hvordan jeg kommer til at handle forkert overfor min datter og så vil jeg bede om råd til gribe det anderledes an.
Jeg er et meget rummeligt menneske og derfor får min datter lang ”snor”, jeg er ikke særlig god til at være vedholdende og konsekvent. Det gør at jeg får sparet en masse vrede og frustration op som desværre går ud over hende. Min datter har også temperament og er vedholdende, så det giver også nogle konfrontationer mellem os.
Vores morgener er svære. Min datter er ofte oppe 1 time før hun skal afsted i børnehave. Jeg har ofte svært ved at få hende til at tage tøj på, spise og rede sit hår. Jeg vil gerne have en rolig morgen, hvor der er god tid, men ofte ender det med at jeg bliver træt af at sige hun skal gøre det ene og det andet. ...
... Jeg bliver sur og træt inden dagen er gået i gang. Jeg ved ikke om det er en overgang, men jeg synes faktisk jeg længe har trænet hende i at hun selv skal gøre disse ting og ind imellem hjælper jeg hende også for at vi kan komme afsted til tiden. Der er også dage hvor det går godt, men der er godt nok flere af dem hvor hun slet ikke kan.
Jeg bliver gal og skælder ud hver gang og hun græder når vi når derud. Jeg truer med at jeg går det er tid vi skal afsted og at hun selv må sørge for at blive færdig. Jeg er desperat og kommer meget ofte i konflikter til at bruge denne argumentation. Det er det samme når hun skal op i seng og ikke vil med, så siger jeg at hun selv må børste tænder og gå op for nu går jeg. Alle gange bliver hun ked af det græder og kommer i gang med at gøre det hun skal eller fortæller mig hvis der er noget hun skal have hjælp til. Jeg ved det er fuldstændig urimeligt at jeg truer på den måde og jeg ved det er fordi jeg ikke kan finde en anden måde at håndtere det på. Jeg er sikker på hun føler at jeg forlader hende. Hun reagerer i i hvert fald voldsomt.
Hun sover mellem 19.30 og 20 og vågner ofte ved at jeg står op kl. 6.45. Hun har let ved at falde i søvn og hun sover i min seng.
Hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.