Brev:
Skilsmisse; hvordan håndterer vi dog det?
Kære Helen.
Jeg har valgt at bo alene med min datter (3 år til februar), og søger råd omkring at tackle den nye situation for hende.
Jeg valgte at afslutte mit forhold til hendes far definitivt for ca. en måned siden, og han kommer nu og besøger hende tirs-tors-lør i et par timer hver gang.
Jeg kan mærke, at vores datter har behov for at få afklaret dette nye mor-far forhold men er bl.a. usikker på, hvad/hvor meget jeg skal sige/forklare.
Vi boede sammen tidligere, men han var meget væk hjemmefra og der var megen uro omkring hans kommen & gåen; man vidste aldrig, om han var væk hjemmefra én dag, fire dage eller otte dage og det var således forbundet med usikkerhed for vores datter at skulle forholde sig til fars fravær.
Han har aldrig deltaget i hendes opvækst på dagligt plan, og jeg stod alene med hverdagen og alle pligter. Han var således en "Tivoli-far", som pludselig dukkede op derhjemme og skulle fejres, og deltog ikke i at f.eks. stå op med hende, skifte hende, give mad, aflevere/hente, bade, putte etc. Hun er derfor vokset op med, at Far er noget eksotisk som hun savner og længes efter, men føler samtidig en stor utryghed forbundet med ...
... ham, idet han ikke putter, pusler, trøster og er der i hverdagen; hun er simpelthen ikke vant til ham, og vender sig instinktivt mod Mor, når der skal trøstes, puttes osv.
Jeg er meget i tvivl om, hvad der vil være bedst for vores datter fremadrettet; skal jeg overlade hende til Far (som ikke har sit eget hjem, men fortsat bor hos sin far & mor som 42-årig) hver anden weekend? Skal jeg lade ham tage hende med rundt til venner og familie og besøge, de gange han ser hende om ugen? Eller skal jeg fortsat sørge for at være tilgængelig, stå på sidelinjen og passe på hende når han har samvær? Han er ikke i stand til at drage omsorg for hende, glemmer madtider, glemmer sovetider, glemmer at skifte hende og virker irriteret over at skulle tage sig af et lille barn, med alle de forpligtelser og hverdagsagtige gøremål der nu engang er forbundet med den slags; hvad er dit råd, Helen?
Føler lidt, at jeg skal vælge mellem 2 "onder"; at lade hende rende rundt en hel dag i bar mave i snevejr med våd tisse-numse uden at få hverken vådt eller tørt - men så får hun da set Far-, eller at skulle agere sikkerhedsnet de næste 10 år?
Med blødende moderhjerte
Den bekymrede Mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.