Svar: Skemad fra 5 til 6 måneder
Hej med dig
Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)
Når din dreng afviser skemaden efter ca. ½ dl, så skal du naturligvis vurdere, om det blot er fordi han har brug for en pause eller om han er mæt. Han kan godt afvise skemaden fordi han f.eks. er tørstig. Så giv ham lidt at drikke og når han har fået det, så kan du prøve at tilbyde lidt grød eller mos igen. Han kan også godt dreje hovedet eller skubbe maden væk, fordi han har lyst til at spise lidt selv. Du kan derfor også prøve at give ham lidt i hånden. Det kan være ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende og når han har siddet og gumlet lidt på det, så vil han måske være interesseret i at få lidt på en ske igen.
Men hvis han virker mæt efter ½ dl. grød eller mos, så er det naturligvis helt okay. Han behøver ikke spise mere end ½ dl. grød eller mos af gangen. Det er rigtig fint, hvis han tager imod denne mængde og kan han ikke spise mere, så accepterer du det. Det vigtigste er, at han forbinder det at spise med noget rart og dejligt.
Når han bliver 6 måneder, så vil det være rigtig fint at introducere morgengrød til ham. Det kan i starten være varieret med den grød, som han normalt har fået til frokost, så han får noget kendt, blot på et nyt tidspunkt på dagen. Men stille og roligt vil det være rigtig godt, at du begynder med f.eks. havregrød eller øllebrød, så han vænnes til at få en lidt grovere grødtype. Hen af vejen kan han også få f.eks. flerkornsgrød.
Øllebrød kan gives både som morgengrød og til frokost. Øllebrød har blandt anden den fordel, at den vænner ham til rugbrødssmagen og vi er i DK jo ret glade for at vores børn spiser rugbrød. Det kan derfor - sammen med ristede rugbrødsbjælker - være en god overgang til at skulle spise rugbrødshapsere, når I på et tidspunkt når dertil (omkring 8 måneder).
Som tommelfingerregel er det en god idé at grød "kun" udgør to af dagens måltider ...
... og resten er grøntsagsmos og også gerne frugtmos. Det sikrer så stor en variation som muligt. Når jeg anbefaler grøntsagsmos om aftenen, så er det fordi de fleste af os spiser en eller anden form for grøntsager om aftenen og du derfor med fordel kan tage udgangspunkt i den mad, som du selv skal have. På den måde lærer jeres dreng at spise mad, som I andre spiser. Og det samme med kød eller fisk - det vil være rigtig fint, at du giver ham nogle af de forskellige kød og fisketyper, som I også selv spiser om aftenen. Så du ikke laver specielretter til ham, men i stedet prøver at lave familiemad...
Du behøver ikke begynde lidt på 6 månedersdagen. Hvis det passer bedre at vente lidt, så er det naturligvis helt okay :)
Når du laver grøntsagsmos, så vil det nogle gange være naturligt, at du blander grøntsagerne sammen og andre gange vil det passe rigtig fint, at du serverer det adskilt. Du behøver dog ikke servere det i to forskellige skåle, det vil være rigtig fint at han får sin mos fra samme skål, ligesom når du selv spiser, så har du også alle fødevarerne liggende på samme tallerken. Maden må gerne blandes sammen, men nogle gange kan det være rigtig rart for ham, hvis der f.eks. er lidt gulerodspure eller tomatsovs (lavet uden komælk) på kartoffelmosen, fordi det kan være med til at give lidt mere variation og smag, ligesom det også kan gøre, at maden ikke bliver for tør...
Og når du begynder med kød eller fisk, så vil det netop være godt, at du blander dette i mosen eller bruger lidt grøntsagsmos, laver en smørsovs eller lignende, så han bedre kan spise kød og fisk. Det vil være rigtig svært for ham at tygge på og bearbejde kød og fisk i munden, hvis ikke der er en eller anden form for "smørrelse" sammen med - altså mos eller grøntsagssovs, grøntsagspure... og ja i opskriften med kylling, pastinak og æble er maden blandet sammen :)
Håber du kan bruge dette videre, rigtig god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

