Annonce

Annonce

Brev:

Min dreng melder ikke sult og spiser meget selektivt


10. november 2016

Alder:
11 mdr.

Min dreng melder ikke sult og spiser meget selektivt

Kære Helen,

Min dreng på næsten 11 måneder er meget selektivt spisende og jeg har brug for hjælp efter at have spurgte sundhedsplejerske til råds flere gange har det ikke hjulpet på situationen. Han er en glad gut, som ligger på den gode side af kurven.

For at give lidt baggrundsviden, så har han på intet tidspunkt vist stor interesse for at spise. Da vi så småt startede op med grød og mos da han var omkring 5 mdr, var det meget små mængder. 2-3 skeer i meget lang tid. Faktisk indtil han omkring de 6 mdr. begyndte at afvise skeen i et hysterianfald, når han bare SÅ en ske.

Han har hele tiden fået lov til at sidde med en ske selv, lidt at napse i og jo ældre han blev desto flere ting fik han lov til at sidde og sanse med imens. Det blev dog aldrig til mere end 5-6 skefulde før vi måtte stoppe og jeg besluttede da at gå over til at han skulle spise helt selv. Jeg skruede lidt op for mælken igen og gik stille frem og langsomt begyndte han at spise lidt rugbrødshapsere, grøntsager .. men kun 5-6 bider måske, så mistede han interessen og begyndte bare at feje maden ned og ikke undersøge og eksperimentere.

Efter en måneds tid begyndte han så at spytte alt ud igen - og ind med det næste.. og ud igen.. og til sidst puttede han det slet ikke i munden. Det skulle bare smadres og hamres og køres rundt. Jeg synes jeg prøvede alt. 1 bid foran ham til 3 forskellige - til en tallerken hvor han selv kunne vælge - små hapsere - store hapsere - halve stykker brød - ALLE slags brød. Jeg lavede bananpandekager, små grøntsagsmuffins, frikadeller, forskellige slags kogte, dampede, bagte grøntsager med og uden krydderier i forskellige konsistenser.. spyttes ud.

Flere gange viste han interesse for min gaffel, så han fik fra min (selvom vi fik det samme) og der kunne jeg få et par bidder i ham. Han ville også gerne smage min havregrød, så jeg tænkte: SKE.. vi prøver med skeen igen. Og nu ville han GERNE have skeen. Så jeg har siden suppleret hans måltider med skemad. Han spiser stadigvæk ikke store mængder, men han får nok. Han viser aldrig tegn på sult (jeg ved ikke hvad tegnet skulle være - han er som regel glad og i hopla) er ikke ivrig efter maden. Jeg er så småt begyndt at introducere ham for preloadede skeer og gafler, og han bliver stolt når han rammer munden, men hvis det er en rugbrødshaps, spytter han den ud igen. Han er ikke motiveret for at give mig gaflen igen, da han er ligeglad med om der kommer mere mad.

Jeg kan ikke helt greje, om det er fordi han ikke bryder sig om at sluge det eller om han bare ikke kan li det. Han synker helst ikke noget af for grov konsistens. Det skal helst være smooth. Han kan få helt tårer i øjnene og brækrefleks hvis han skal sluge noget, men er god til selv at få det op og ud.

Mad ...


Annonce

... han GERNE vil spise selv med entusiasme:
Ostehaps i små stykker, rosiner (han får måske 2 om dagen og dem kan han gumle på i laaang tid), cherios, rugfras, knækbrød (sutter på det og klør gummerne), majs, ærter, små pasta suppehorn med pesto, små rødbedestykker fra rugbrødshaps

Både frugt og grønt i alle størrelser spytter han ud igen. Han vil f.eks ikke spise banan i stykker - men hvis jeg moser det så vil han MEGET gerne have det.

Jeg vil gerne lige tilføje at jeg gøre meget ud af at hygge omkring maden. Jeg spiser mine måltider sammen med ham og smasker og viser ham hvordan jeg spiser. Vi snakker og hygger imens. Det er vigtigt for mig at vise ham at spisning er noget rart. Af samme grund tvinger jeg ham aldrig til at spise en skefuld eller leger flyvemaskine for at lokke eller narre ham.

Vores dag ser nogenlunde sådan her ud:

Kl. 7.30: Havregrød lavet af 2 spsk havregryn, en halv lille banan, mme og lidt sveskemos. Han spiser halvdelen. Han sidder selv og napser lidt rugfras og cherios. Vand til.

Kl. 8.45: En halv bolle med smør (har prøvet at made ham, dele i hapser til at give ham en hel bolle.. han splitter den kun) - bondebrød med peanutbutter og bananmos (har han gerne ville have et par bidder af, men ikke mere) - lidt yoghurt med opblødte havregryn, det vil han gerne have. Mælk til.

Lur fra kl. 9 - sover alt fra 1.5 time til 3 timer (men oftest 1.5)

Kl. 11-12: Frokost. 1/2 skive rugbrød med enten smøreost, leverpostej, makrel - you name it - han spiser ikke en eneste. Lidt ærter, gulerødder (spiser ærter og spytter gulerødder ud) nogle gange lidt pasta. Og ellers supplerer jeg så med øllebrød med lidt most banan, det kan han godt li og spiser måske en halv portion. Vand til.

Kl. 14 Flaske på 180 ml (den tømmer han) og lur

Kl. 16: Tilbyder jeg igen lidt at spise. 1 ostehaps (den vil han gerne have), rugfras, lidt frugtmos eller et par rosiner, 1 kiks. Mælk til.

Kl. 18. Spiser vi aftensmad og han får det vi får, som han selv kan sidde med. Og så har jeg blendet det samme - måske spædet op med lidt kartoffel i mosen. Det vil han som regel gerne have og spiser godt med mos. Vand til.

19.30 Flaske 210 ml og godnat (han drikker måske 180ml)

Kl. 23.30 bliver han urolig og får en drømmeflaske på 180, som han næsten tømmer og sover til næste morgen kl. 6-7.30 tiden.

Jeg håber du kan hjælpe mig kære Helen. A. starter i dagpleje i næste uge og hun kan jo ikke tage hensyn og lave mos og skemade ham til samtlige måltider. Og han kan jo ikke leve af søde sager.

Skal jeg fjerne hans flaske til middagsluren? Jeg tænker bare at han burde være sulten til frokost, da han jo har fastet hele natten, spist lidt morgenmad og ofte ingenting til formiddagsmad.

På forhånd tak
Den madglade mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Undertøj til børn

Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.

I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...

Læs mere i Babylex

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce