Brev:
Lillebrors rytme

Kære Helen
Mange tak for gode svar om alt fra mad og søvn til suttestop og børnehavestart.
Nu gælder det for første gang lillebror og hans rytme.
Han er netop rundet tre måneder og trives og er glad og tilfreds.
Som de fleste babyer har han ind i mellem vrøvl med maven og sover også lidt blandet.
Men han er med på forskellen på nat og dag, og han er som regel vågen 1 1/2 til 2 1/2 time af gangen i løbet af dagen.
Nu er mit spørgsmål, hvordan jeg stille og roligt får ham ind i en rytme der passer resten af familien. Det er som regel min mand, der afleverer vores datter i børnehaven, så vores morgen og formiddag er fleksibel. Men jeg henter hende tre-fire dage om ugen (omkring kl 15), og det passer ikke vores søn så godt. Der sover han nemlig rigtig godt og er ikke ...
... super vild med pludselig at blive sat i autostolen.
Derfor ender han typisk med at tage en sen lur omkring kl 18/19, og derfor sover han først ved 22-tiden. Hvis han får lov at sove om eftermiddagen (nogen gange helt til kl 17), tager han ikke den sene lur, og så sover han senest kl 20, jeg ammer igen kl 21/22 og så sover så for natten (hvor jeg typisk ammer hver tredje time).
Han er en sulten lille fyr (han vejer cirka 8 kg) og er godt i stand, så jeg overvejer at begynde at supplere med erstatning for at sikre, at han bliver ordentlig mæt. Især til natten.
Hvad tænker du om det?
Og hvordan bør hans rytme se ud de næste måneder med søvn og antal måltider?
Skal jeg forsøge at holde ham vågen længere tid af gangen?
På forhånd mange tak.
Kærlig hilsen
Lillebrors mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.