Svar: Søvn og rytme - 5 måneder
Hej med dig
Tak for dit brev og hvor er det dejligt at høre, at det går så godt hos jer! :)
Det lyder så fint det du fortæller, og det er rigtig godt, at du forsøger at lade din datter styre sin søvn mere eller mindre selv - naturligvis uden at hun begynder at bytte rundt på nat og dag.
Det lyder som om, at hun har en god regulering. Nogle nætter sover hun 9 timer, andre nætter 11 timer - gennemsnittet ca. 10 timer og det er super i forhold til hendes alder. Og hendes dagssøvn afspejler naturligt nattens forløb og omvendt - så når hun sover en kortere nattesøvn, så sover hun lidt mere om dagen, og når hun sover en længere nattesøvn, ja så er hendes behov for dagssøvn naturligt lidt mindre.
Hun sover 3 lure dagligt - det er helt perfekt for hendes alder. Og ofte varer den ene lur op mod 3 timer. Det er rigtig dejligt. Hun må gerne tage så langt et søvnstræk, det sikrer, at hun kommer igennem søvnen stadier flere gange og det er rigtig godt for hende.
Det er også rigtig fint, at du netop er opmærksom på om hun har små opvågninger i sin søvn, hvor det er naturligt, at du nogle gange tager hende op - netop for at hjælpe hende til ikke at bytte rundt op nat og dag - og andre gange skønner du, at hun har brug for at sove lidt mere og så triller du hende lidt for at lulle hende i søvn igen og netop sikre hende lidt længere lur. Det lyder så fint, det du fortæller, og du beskriver også en pige, der lyder til at trives rigtig godt :) Hvis søvnen kan være fordelt sådan, at hun sover ca 15 timer i døgnet, fordelt med 5-6 timer ...
... i løbet af dagen og 9-10 timer om natten, så vil det være rigtig fint og lige efter bogen :)
Nyd at du lige nu får lov til at sove lidt længere nogle morgener, det er rigtig dejligt. At hun starter dagen lidt senere, påvirker naturligt resten af dagens rytme, men det er helt okay - der er jo ikke noget I skal. Hun skal ikke op, afleveres i dagpleje, vuggestue eller andet - hun må gerne få lov til at vågne af sig selv, udhvilet og parat til at starte dagen, så det skal du naturligvis lade hende gøre :)
Jeg tænker, at hun måske er begyndt med lidt skemad? Hvis ikke vil det være rigtig godt at du begynder nu. Jeg anbefaler, at du starter med lidt grød til frokost sammen med vand af kop, og når det fungerer godt, så kan du introducere lidt grøntsagsmos om aftenen. Så hun stille og roligt får to måltider dagligt. Hun skal have samme mængde mælk som hun plejer.
Når hun bliver 6 måneder vil det være rigtig godt at introducere en morgengrød. Så hun der får morgenmad, frokost og aftensmad. Det vil blandt andet være med til at give lidt mere rytme for dagen, så der bliver mere faste tider, hvor hun spiser, leger og er aktiv og også mere faste tidspunkter for søvn. Mange børn begynder i 6-7 måneders alderen at kunne springe den 3. lur over og kan derfor nøjes med to lidt længere lure i løbet af dagen, så søvnen og rytmen ændrer sig naturligt i løbet af den næste måned eller to.
Derfor skal du ikke ændre noget, som lige nu fungerer godt, men se hvad tiden bringer:)
Håber du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

