Svar: Mad - 6 mdr
Kære Olivers mor
Tak for dit brev, og hvor er det dejligt at høre, at det går bedre med søvnen igen :)
Det er rigtig dejligt, at du fornemmer, at Oliver har en naturlig lyst til at putte i munden. Han lyder til at have interesse for skeen, åbner munden bevidst for d-dråberne, han griber ud efter jeres mad osv. Det er rigtig godt. Det skal du udnytte :)
Derfor vil jeg foreslå dig, at du starter hvert måltid med at give ham lidt i hånden, som han kan sidde og sutte på. Det kan være ristede rugbrødsbjælker eller lidt agurk. Ristede rugbrødsbjælker er lidt hårde på ydersiden og bløde i midten. Det er dejligt for de ømme gummer og de knækker heller ikke så let. Agurk er et gammelt husmoderråd mod ømme gummer, og du kan med fordel skære en skive på ca 1.5 cm, fjerne kernerne i midten, så det bliver til en ring og sætte agurkeringen på hans tommelfinger. Så kan han bedre holde om den og gumle løs :)
Når han starter med at sidde med lidt mad i hånden, så bliver han opmærksom på, at det er spisetid. Han øver sig også mundmotorisk, der dannes ekstra spyt, han smager, fornemmer maden og bliver derfor naturligt mere parat, når du så følger efter med lidt skemad.
Og ja - du må faktisk gerne gå lidt hurtigere frem nu, hvor han er 6 måneder, end det anbefales, da han var 4 måneder. I første omgang vil jeg anbefale dig, at du tilbyder ham lidt skemad to gange dagligt - grød til frokost og grøntsagsmos til aften. Og når det fungerer, så øger du ham til 3 måltider, så han også begynder at få morgengrød. Derudover vil det være rigtig godt at introducere lidt frugt som mellemmåltid, ligesom han i 6 måneders alderen skal begynd med kød og fisk i sin grøntsagsmos.
Til frokost kan du variere mellem grød og grøntsagsmos. Mosen må gerne være rester fra aftensmaden og om aftenen vil det være naturligt, at du tager udgangspunkt i den mad, som I andre spiser.
Når han skal spise, vil det være rigtig godt, at du sætter ham i den høje stol og så sætter du dig foran ham. Du skal skabe øjenkontakt mellem jer og holde fast i, at nu er det spisetid. Det gør du ved at verbalisere omkring maden og ved at lade ham spejle sig i dit ansigt. Du skal altså bruge din stemme og din mimik: "Mmm mam mam mam, dejlig mad" åbne munden (han spejler sig i dig), ind med skeen, synke og igen "mmm mam, mam, smager godt", åbne munden ind med skeen. Det skal køre i en jævn strøm, så han ikke får mulighed for at blive afledt af andre ting, men hjælpes til at holde fokus.
Når han så alligevel forstyrres af noget eller har brug for en pause, så er det naturligvis helt okay, så følger du ham i det "se her, skal du have ...
... lidt at drikke", og så får han lidt vand, og derefter er han så klar igen "hej skat, er du klar, mere mad, mmm mam mam" og så starter I forfra.
Derudover er det også vigtigt, at du forsøger at skabe lidt rytme, både fordi det giver genkendelighed og dermed tryghed, men også fordi det er vigtigt at skabe plads til både skemad, vand og mælk i maven. Det vil derfor være rigtig godt, hvis du kan forsøge at følge en plan, hvor han tilbydes skemad og vand af kop, når han vågner og så får flaske, før han skal sove. Det er samtidig også vigtigt, at han nu trappes gradvist ud af flaskerne - det betyder i første omgang at flasken midt nat forsvinder og når han bliver 7 måneder, vil det være passende at fjerne formiddagsflasken og eftermiddagsflasken. På den måde vil han naturligt spise mere og i takt med at han kan spise mere, så kan han også bedre undvære mælken :) Med den alder han har lige nu, vil han sandsynligvis trives med 6 flasker i døgnet, og når han bliver 7 måneder, vil det være passende med 4 flasker i døgnet.
Da han har fået en tand, så skal han naturligvis være under opsyn, når han sidder med noget og gumler - og du skal være meget opmærksom på, at han ikke får bidt stykker af. Du bør derfor ikke give ham f.eks. æblebåde, da de er meget hårde og let knækker. En kartoffelbåd bagt i ovnen er ofte blød, så den kan han måske godt kapere - banan bør nok moses, når han ikke er ældre.
Nogle vælger at bruge et frugtnet eller en babyfeeder, som er en lille beholder eller et net, du kan komme frugt og bær i, og så kan han sidde og sutte på dette...
Når han spiser, er det som sagt fint at sidde i den høje stol, men når han falder forover eller til siden - og runder i ryggen - så er det fordi han stadig mangler kræfter til at sidde i længere tid. Derfor skal han ikke sidde i stolen for længe, men skal tages op og lægges på gulvet igen :) Det er som du selv er inde på rigtig godt, at han ligger så meget på maven som muligt :) Han er dog en fysisk stor dreng, så det skal nok komme hurtigt :)
Jeg vil anbefale dig rigtig meget min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du opskrifter, dagsplaner, og guides igennem måned for måned til han er fuldt igang med familiemaden. Bagerst er et fødevareregister, hvor du kan slå op, hvad han må få, hvornår og hvordan. Hvis I selv skal have noget en aften og du bliver i tvivl om det kan gives til ham :) Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave - der står ny revideret udgave på forsiden...
Fortsat god appetit! - OG PS - han behøver ikke få risgrød, men kan i stedet få en variation af f.eks. majs, hirse, boghvede, quanoa, havregrød og øllebrød:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to

