Svar: Svær at få til at sove om aftenen - 11 mdr.
Kære Louise
Tak for dit brev :)
Det er vigtigt, at du er opmærksom på om puttetidspunktet er rigtigt. Du fortæller, at du ofte bruger 1-1.5 time på at få jeres dreng til at sove - det er rigtig længe, og det kunne godt tyde på, at du skal finde et andet puttetidspunkt.
Du skal forestille dig, at der kører et søvntog, og det handler om at springe på toget, når det holder ved perron. Hvis man kommer for sent til toget, så er det enormt frustrerende at vente på det næste tog. Kommer man for tidligt til toget, så er det ligeså frustrerende - det er altså bare frustrerende, at vente og hvis toget ikke er der, så kan man ligeså godt udnytte tiden og lave noget andet imens.
Når det lykkes jer at putte jeres dreng inden for 10-15 minutter, så har I ramt søvntoget, så har I nået at springe på toget, når det kom forbi. Men når putningen tager en time eller halvanden, når han tydeligt bliver ked af det, frustreret og bare ikke vil sove, så er det højst sandsynligt, fordi I ikke har ramt toget. Så er I enten for tidligt eller for sent på den...
Hvis du holder fast i at putte ham kl 20 og han først sover kl 21-21.30, så lærer han, at det er sådan putning foregår. Han lærer at putning er forbundet med et ritual, der skal tage så lang tid og en mor der bliver mere og mere frustreret :) Derfor skal du ikke putte ham før du ved, at han er parat til at sove - og kan sove inden for ca. 15 minutter, så derfor skal du lige nu måske ikke putte ham før 21.30...
Samtidig er det vigtigt, at du holder fast i hans dagsrytme. Det betyder, at han skal op til samme tid hver morgen og han skal også stadig sove både formiddagslur og middagslur. Hans spisetider, hans aktivitetstider, hans sovetider om dagen skal være de samme. Det er ikke meningen, at han skal begynde at sove længere om morgenen eller forlænge sin dagssøvn, det er nattesøvnen som skal være længere - og det om aftenen... ...
...
Sover han både formiddagslur og middagslur? Hvis han nogle gange springer formiddagsluren over, så kan det også være forklaringen på hans søvnproblemer om aftenen.. Du skal være opmærksom på om han nogle gange sover sent om eftermiddagen, fordi han mangler søvn - hvis han gør det, så vil dette godt kunne påvirke hans puttetidspunkt om aftenen...
Du skal regne med, at han har behov for ca. 13.5 times søvn i døgnet. Det betyder, at han f.eks. skal sove 45-60 minutter om formiddagen og 2.5 time til middag og nattesøvnen skal så vare ca 10 timer f.eks. fra kl 21 til 07... Hvis han sover mere om dagen, vil nattesøvnen naturligt være kortere og omvendt... Det kan også være, at I står tidligere op, så hans nattesøvn f.eks. skal vare fra kl 20 til 06...
En fast dagsrytme er derfor vigtigt og så putte ham så sent, at du ved, at han kan falde i søvn indenfor ca. 15 minutter - gerne med et putteritual som består af en putteklud, bamse, slaskedukke eller lignende og du må også gerne læse lidt højt, hvis du tror, at det kan give ham ro. De fleste børn er dog mellem 12-18 måneder, før de begynder rigtigt at have glæde af putteklud og godnathistorie, men du må gerne introducere det nu...
Og så skal du stille og roligt rykke puttetidspunktet frem, så det passer med hans udregnede behov. Så hvis han f.eks. bør sove kl 2o, så putter du ham lige nu først kl 21.30, men efter et par dage, så prøver du at putte ham kl 21.15, holder fast i dette i nogle dage og derefter forsøger du så med kl 21, 20.45, 20.30, 20.15... Hele tiden holde fast i dagsrytmen og over flere uger så forsøge at rykke puttetidspunktet om aftenen frem til det tidspunkt, som du har regnet dig frem til måske passer til hans behov...
Det tager tid og det er vigtigt, at du er tålmodig - men jeg håber, at det giver lidt idé om, hvordan I nu kan komme lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke med det projekt! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.

