Svar: Flaske efter start på skemad
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det vil ofte være rigtig fint med 3 hovedmåltider i 6 måneders alderen - morgenmad, frokost og aftensmad, og derudover kan du begynde at introducere mellemmåltider ofte formiddag og eftermiddag.
I følge din tidligere dagsplan, så har du slået morgengrøden og formiddagsmåltidet sammen, og det er helt fint - sådan fungerer det ofte rigtig godt for mange i 6 måneders alderen, og om eftermiddagen, er det så rigtig fint, at du giver frugtmos som mellemmåltid. Når han bliver 7 måneder, kan han begynde at få et lidt større mellemmåltid om eftermiddagen i form af f.eks. flerkornsgrød med frugtmos som topping.
De fleste børn vil i 6 måneders alderen have behov for 5-6 flasker i døgnet. Flasken der forsvinder først er ofte flasken midt nat. Da modermælkserstatning ofte mætter lidt mere end modermælk, så vil mange børn trives med en flaske, før de puttes til natten, en flaske igen sen aften eller først på natten og så flaske igen tidlig morgen. Det er naturligt, at mængden i hver flaske godt kan blive lidt mindre i takt med at mængden af skemad øges, og din dreng begynder at drikke mere vand af kop, hvilket naturligt også vil være med til at dække en del af hans væskebehov. Det vil dog være rigtig fint, at du fortsat bibeholder flaskerne før hver lur, så han stadig får sin mælk.
Det vil også være naturligt, at han f.eks. drikker mest af flasken aften og sen aften, og at han ikke drikker så meget før formiddagslur ...
... og middagslur, fordi han her har spist grød og mos. Det er helt okay, sådan må det meget gerne være - du skal forsøge at finde en balance mellem at give ham skemad nok og samtidig ikke give ham så meget skemad, at det helt fjerner behovet for mælk. Hvis han f.eks. plejer at drikke 180 ml af flasken før middagsluren, men nu drikker 130-150 ml fordi han får skemad, så er det rigtig fint og du skal ikke ændre noget. Men afviser han flasken eller drikker han kun 50 ml, så skal mængden af skemad måske skrues lidt ned, for at give plads i maven til begge dele - og for at sikre, at han så ikke søger mælken ekstra om natten.... eller måske skal tiden mellem skemad og flaske forlænges lidt, netop for at give plads til begge dele i maven:)
Det er hos jer en fordel, at du giver flaske, fordi du jo så ved helt præcist, hvor meget mælk han indtager:) Du skal regne med, at han har behov for ca. 110 ml pr kg han vejer. Det betyder, at hvis han f.eks. vejer 8 kg, så har han brug for ca 880 ml i døgnet. Hvis dette skal fordeles på 5-6 flasker, så betyder det ca. 145-180 ml i hver flaske - og som sagt kan det godt være, at han til frokost "kun" drikker 150, men sen aften drikker han så lidt mere :)
Det lyder umiddelbart rigtig fint med ½-1 dl. grød og mos 4 gange dagligt og den dagsplan du tidligere har sent, ser fin og alderssvarende ud - jeg synes ikke umiddelbart, at du derfor skal ændre noget lige nu :)
Håber ovenstående giver lidt ro - fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder

