Brev:
Grød og mos 5-6 måneder

Hej Helen
Tak for dit svar på mit seneste brev. Det gav lidt ro på. Som du også skrev er vi i gang med grød og mos. Hun har fået lidt grød til frokost i 3 ugers tid og mos til aften i denne uge. Det går rigtig fint. Vores rytme er som følger (dog uden tidspunkter da det stadig svinger en del):
Står op (hun er ikke sulten når vi står op medmindre vi sover meget længe)
Får flaske
Spiser resten af flasken i barnevognen og puttes til formiddagslur
Vågner og får grød (spiser 1/4-1/2 dl)
Får flaske
Spiser resten af flasken i barnevognen og puttes til middagslur
Vågner
Får flaske
Spiser resten af flasken i barnevognen og puttes til dagens sidste lur som ofte er en kort powernap
Vågner og får mos (hun plejede at få en flaske her indtil vi startede mos)
Puttes til natten og får flaske i sengen
Får en drømmeflaske når jeg går i seng (ca 1,5-2 timer efter at hun er puttet - har ikke tidligere kunne få hende til at spise her, men efter at jeg har droppet flasken lige efter powernap vil hun gerne spise 100-150 ml her)
Får flaske midt nat og får ikke yderligere at spise før efter hun er stået op næste morgen
Hun spiser 150-200 ml pr flaske (bliver altid tilbudt 200 ml) og spiser ca 950 ml i døgnet - der har ikke været nogen ændring i mængden efter hun er startet på grød og mos.
Jeg er i tvivl ...
... om hvordan jeg skal forsætte med flaskerne når hun begynder med morgengrød ved 6 måneder? Jeg har svært ved at se hvilken flaske der skal undværes? Kan man mon nøjes med at sætte mængderne pr flaske lidt ned så der er appetit til maden? Derudover tænker jeg at det bliver svært at få hende til at spise både morgengrød og mellemmåltid og flaske inden formiddagslur når hun ikke er mere sulten... Er det ok at vente med et mellemmåltid om formiddagen til hun kan undvære flasken her?
Hun er som sagt glad for både grød og mos efter lidt tilvænning. Hun vil dog meget gerne selv holde skeen eller sidde med hånden i munden. Jeg tænker at det er meget fint, men det gør det lidt svært at få maden ind i munden. Har du nogen tricks som kan imødekomme hende men gøre det lidt nemmere for mig? Hvis hun får sin egen ske skal den bare i munden og hun har mere travlt med den end med at få grød. Hun har prøvet at sidde med lidt agurk, men nu har hun fået tænder, så jeg er lidt forsigtig. Derudover er det vel bedst at vente med mad i hånden til 6 måneder ikke?
Kan du komme med nogle eksempler på frugt som hun kan sidde med i hånden som er i årstid nu? Jeg synes det er lidt svært hvad der er ok - er så bange for at hun får bidt et stykke af som kan sætte sig fast...
På forhånd tak for dine svar 😊
Mange hilsner
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.