Brev:
Hvilken amning skal væk?

Hej Helen.
Min søn Emil bliver 11 måneder om en uges tid. Jeg har lidt spørgsmål til amningen, da jeg stadig ammer ham - jeg er bl.a. i tvivl om hvilken amning jeg skal skære væk som den næste, og hvilken een der så er den næste i rækken som skal væk.
Jeg ammer ham 4-5 gange i døgnet pt. hans dag ser sådan ud:
- Vågner 6.30-7.00
- Spiser lidt havregrød med frugtmos kl 7.30 (pulver blanding, da han afviser almindelig havregrød)
- Spiser lidt brød med smør og frugt kl 9.00 ca
- Ammes efterfølgende og sover 1. lur (som oftest varer 2-3 timer)
- Kl. ca 12.30 Rugbrød suppleret af fiskefrikadelle, pasta, grøntsager (det variere meget hvor meget han spiser)
- Spiser lidt brød og frugt inden og ammes og ligges til 2. lur ml. 14-15
- Vågner mellem 16-16.30. Bliver nogen gange tilbudt lidt yoghurt eller tykmælk, men han er ikke meget interesseret i det. Gnaver af en skorpe/knækbrød mens jeg laver aftensmad klar.
- Kl 17-17.30 spiser vi aftensmad
- 18.45 tilbydes han havregrød med frugtmos (han spiser som regel kun nogle mundfulde)
- Mellem 19.15-19.45 ammes han og puttes til natten.
- Ammes omkring midnat
- Nogle nætter ammes han igen kl 4.00, og sover videre
Hans appetit svinger meget.
Nogle nætter kan jeg holde ham hen med sutten, men må desværre også indrømme at ofte er det for nattefredens skyld at jeg ammer ham ved 4 tiden (vi har også en søn på 4 år som kommer ind til os om natten). Emil sover stadig inde ved siden af min seng i sin tremmeseng, men har planlagt at rykke ham ind på sit eget værelse om 1-2 uger.
Han sover ret uroligt, men det tror jeg hænger sammen med at han er ved at få tænder i overmunden plus at han sætter sig op i sengen og kan ikke helt selv finde ud at ligge sig ned igen.
Han er en glad lille dreng som vil frem i livet med fuld fart på. Han har længe gået langs møbler (siden han var 9 ...
... måneder), og tror ikke der er længe til at han slipper og går selv. Så alt det skal jo også bearbejdes om natten.
Jeg ved at jeg burde skærer flere amninger fra, men kan ikke gennemskue hvilken een der skal være den næste - jeg mangler lidt en plan :-/
Tænker at det er dem om dagen der skal skæres væk som det næste, men kan være lidt betænkelig over om det så kommer til at gå ud over hans gode lure om dagen.
Han søger ikke brystet i løbet af dagen, men spytter gladeligt sutten ud af munden når jeg ligger ham til inden en lur.
Han skal starte i vuggestue 1. februar, og skal til den tid gerne (i følge mit hovede) kun ammes een gang i døgnet - som er når han skal puttes om aften. Jeg kan bare ikke lige se vejen frem til at ende på een amning i døgnet.
Et andet lille bi-spørgsmål jeg har, er, han som lille var meget spændt i kroppen og ofte havde svært ved at slappe af ved kropskontakt og aen (især hvis han var ked af det). Jeg har derfor været meget opmærksom på at tilbyde ham meget kærtegn og har båret ham meget, så han med tiden kunne være mere i den helt tætte kontakt. Denne kontakt er han med tiden begyndt at søge hos mig og sin far, og især om aftenen vil han meget gerne ligge tæt i armene indtil han er lige ved at falde i søvn (om dagen falder han selv i søvn i sin voksipose uden at blive vugget).
Mit spørgsmål er, (fordi jeg jo godt ved at børn skal lære at falde i søvn selv i deres seng), om det er lidt en bjørnetjeneste jeg har givet efter, ved at lade ham falde hen i mine arme om aften? Kan jeg risikere at det fremover vil blive en KÆMPE kamp for at få ham til at falde i søvn i egen seng? Jeg har bare valgt give ham plads til at få den tætte nærhed, når han nu selv opsøger den. Men jeg vil jo helst ikke komme helt ud på et skråplan, hvor han vil (med tiden måske) blive kropumulig at få puttet om aftenen :-/
Med venlig hilsen
Maria
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.