Annonce

Annonce

Svar: Stadig brug for mælk sen aften


29. november 2016

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære mor

Tak for dit brev :)

Som udgangspunkt bør der bruges modermælkserstatning i en flaske og ikke letmælk eller andet. Når barnet ikke længere behøver modermælkserstatning, behøver det ikke længere flaske, og kan i stedet drikke af en kop - og mælk, vand osv. kan fint serveres af en kop.

Det vil være rigtig godt, at du stopper med flasken nu, og som jeg læser dit brev, så får din datter kun en flaske omkring midnat. Hun falder altså i søvn uden flaske om aftenen og får heller ikke flaske i løbet af dagen - og det er rigtig godt. Det er en enkelt flaske, som I nu skal væk fra :)

Jeg vil foreslå dig, at du tilbyder hende en godnatgrød, som en fast del af putteritualet og gerne sammen med en kop letmælk (lun eller kold). Så hun fyldes lidt ekstra op til natten og stadig får lidt mælk, og du sikrer dig, at hun ikke går sulten eller tørstig i seng. Du skal naturligvis også sikre dig, at hun får væske nok hele dagen igennem, så hun ikke har et reelt behov for at søge ekstra væske sen aften :)

Og så vil jeg anbefale dig, at du trapper ud af mængden af mælk i flasken. Hun skal ikke tilbydes vand i stedet, hun skal lære at hun ikke behøver drikke så meget mælk sen aften og det skal hun lære gradvist. ...


Annonce

... Det betyder, at hvis hun lige nu tilbydes 200 ml, så trapper du ned til 180 ml, så 160 ml, 140, 120, 100 ml. Så hun på den måde vænnes til, at hun ikke behøver søge så store mængder mælk på det tidspunkt.

Samtidig vil det være rigtig godt, hvis du kan begynde at putte hende med en putteklud, bamse, slaskedukke eller lignende, så hun forbinder dette med at skulle sove. Og så hun har denne substitut der følger hende hele dagen, både når hun sover til middag, når hun kører i bil, når hun er ked af det, er træt, er hjemme eller i vuggestue osv. Og så den naturligt også er der sen aften, så i takt med at flasken trappes ud, så har hun stadig sin putteklud/bamse at putte sig med. Det hele er altså trygt og deljigt, som det plejer at være, eneste forskel er at flasken stille og roligt fjernes.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

En overgang kan hun måske have behov for lidt vand af en kop sen aften, hvor du lige hjælper hende med at komme op at sidde, få et par slurke vand og derefter sove videre. Men det skal helst være sådan, at hun ikke behøver få noget at drikke sen aften eller i løbet af natten, men kan indtage sit behov hele dagen igennem, og før hun puttes:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vælling

Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.

Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...

Læs mere i Babylex

Jordemoder

En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.

Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid yderst brugbare svar. Det er en fantastisk service at kunne skrive til dig og få din kyndige vejledning igen og igen.

- Tak fra tvillingernes mor


Annonce