Annonce

Annonce

Svar: Dårlige nætter og mange opvågninger


30. november 2016

Kategori:
Alder:
3 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres ældste datter :)

Det lyder for mig som om, at jeres datter vågner af en drøm - og drømmeaktiviteten vil ofte være stor hen mod morgenstunden, så når hun vågner kl 04, kalder på jer eller kommer ind til jer, så er det fordi hun vækkes af en drøm.

I 3-5 års alderen vil børn naturligt have meget stor drømmeaktivitet, og det er i denne alder, at man ofte også oplever at børn kan få mareridt, som vi kender det. I denne alder oplever jeres datter rigtig meget og suger hele verden til sig - det kan give mange svære oplevelser, som let forstærkes, fordi det netop er i denne alder, at børns fantasi også rigtigt begynder at blomstre. Der er altså en risiko for, at de svære oplevelser forstærkes af fantasien og drømmene dermed også forstærkes.

Der er svært for hende at skelne mellem fantasi og virkelighed. Hvis I f.eks. siger "det var bare en drøm", så kan det stadig være svært for hende at forstå, hvad I mener med det, fordi hun ikke er ældre. Hun er meget konkret tænkende og tager tingene meget bogstaveligt og det hun drømmer om vil være meget konkret.

Hun kan f.eks. drømme om ting, der er svære i hverdagen. Om at være i børnehave, om at blive holdt uden for en leg, om andre børn der driller eller er fysisk voldsomme, om voksne der skælder ud, om at blive væk fra jer eller være bange for, om I kommer og henter hende igen - eller hun kan være usikker på sin plads i familien og være bange for, at I bedre kan lide lillesøster... alt sammen kan medføre ekstra drømmeaktivitet og behov for at søge jer ekstra om natten. Jo ældre hun bliver, jo mere adskilt fra den virkelige verden vil hendes drøm være og jo flere ord vil hun naturligt også kunne sætte på sin drøm, så hun kan fortælle jer, hvad det er hun vågner af :)

I kan forsøge at forebygge mareridt eller voldsom drømmeaktivitet ved at overveje følgende:

Det er godt med en natlampe med helt svag belysning eller lidt lys i gangen. Lyset må ikke være så voldsomt, at det appellerer til vågenhed, men det kan virke beroligende, når hun vågner op, fordi det gør, at hun kan orientere sig. Hun sætter sig op i sin seng, ser at bamsen og det andet legetøj stå på reolen, dukkevognen står op gulvet osv. Alt er som det plejer at være, hun er tilbage i den virkelige verden. Det kan give ro.

Det er godt med en åben dør. Det signalerer, at hun kan komme ud til jer eller kan kalde på jer og I kan høre hende. Det er vigtigt, at hun fornemmer at I er der for hende og gerne vil trøste og berolige hende, når hun har brug for det - også om natten :)

Så kan det være en rigtig god idé at overveje, hvad I taler om hen ...


Annonce

... over middagsbordet. Børn i denne alder har meget store ører og de hører rigtig meget af det vi voksne taler om. Men fordi de er så konkret tænkende, som de er, så misforstår de også meget eller kan blive bange for noget vi siger. At "falde i søvn" kan f.eks. blive opfattet som noget der gør ondt, fordi det at falde gør ondt...

Det spiller naturligt også ind, hvordan I taler med hinanden. Hvordan stemningen er derhjemme. Hvis I er stressede, skændes meget eller lignende, så vil det naturligt kunne give flere tanker og dermed flere drømme og således urolig og dårlig søvn.

Det vil også være rigtig godt, hvis I er opmærksomme på, hvilke tv-programmer hun ser. Det er ikke kun voksenfilm og nyheder der skræmmer børn i denne alder. Det kan være tegnefilm med legetøj der danser - hvis legetøj kan blive levende på film, så kan hendes legetøj måske også blive levende om natten. Eller tegnefilm med hoveder der hugges af og hvor blodet sprøjter.. Det kan være svært at kapere, når man kun er 3-4 år gammel.

Tal derfor med hende om, hvad hun ser, og hvad der er fantasi og virkelighed. Tal også med hende om julekalenderen, der sendes i øjeblikket - og hvad det er hun ser. Hjælp hende med at forstå, hvad det er, og hvad der er film og ikke virkeligt...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er også en god idé at læse bøger om at drømme. Der findes mange børnebøger til børn i alderen 3-6 år, som netop handler om drømmeaktivitet. Du kan låne nogle på biblioteket. Det at læse om andre, kan gøre det lettere at forstå, at det hun oplever er helt normalt og ikke farligt. Og det kan være lettere at tale om det i bogen, end at sætte ord på sig selv, samtidig med at det så kan give hende en ro :)

Det er rigtig fint, at I forsøger at hjælpe hende først på natten med beroligende hænder, få hende lagt ned osv. så hun hjælpes videre i søvnen i egen seng. Men tidlig morgen, når I fornemmer, at hun ikke kan trøstes tilstrækkeligt i sin seng, så må hun naturligvis gerne komme ind til jer - og det er her rigtig fint med madrassen på gulvet. Det er lettere at komme fra en madras og ind i egen seng, end det er at komme fra smørhullet mellem mor og far tilbage til egen seng...

Det er også rigtig fint, hvis I lige nu tilbyder hende et godnatmåltid som del af putteritualet. Det kan være rigtig dejligt for hende at slutte dagen på denne måde, og det sikrer, at hun ikke vågner fordi hun er sulten tidlig morgen... Det kan være rugbrød, som I har forsøgt jer med, eller det kan være en portion havregryn med mælk eller måske en havregrød og en kop mælk til (evt. lun mælk, hvis hun kan lide det :)).

Håber I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke med hende fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Ærter

Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.

Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.

Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.

Ærter indeholder protein, samt...

Læs mere i Babylex

Barselshotel

Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.

Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.

På et...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Det går rigtig fint med Emilie, hun er blevet supergod til at sove i barnevognen og sover nu 2 lure om dagen på ca. 2-3 timer, så det er skønt - tak for dit forrige råd :o)

Hilsen Emilies forældre


Annonce