Brev:
Træt og pylret

Kære Helen
Du har før hjulpet os godt på vej med vores lille dejlige datter.
Vores datter er nu 14 måneder. Hun kravler, men går ikke endnu.
Hun har altid været et temperementsfuldt barn. Flyverdragt, barnevogn, bleskift, hue eller ej - der har skulle kæmpes. Men vi har altid taget det med et smil - vores datter havde bare en stærk vilje og har været nem på alle andre punkter.
Den sidste måneds tid har hun imidlertid ændret adfærd. Først tænkte jeg, at det var et tigerspring - men kunne nu godt tænke mig at høre dine tanker.
Derhjemme er hun blevet meget mere temperementsfuld. Dagen er en stor rutchebane og der er efterhånden langt mellem smilene. Hun virker irriteret og usikker. Hun vil ikke sidde for sig selv, og min mand og jeg sidder derfor skiftevis og leger med hende - ellers bliver hun helt ulykkelig. Legen er dog det meste af tiden med en "trodsig mine", og hun udfordrer os tydeligt vis.
Det kan godt være lidt hårdt hele tiden at være på og "blive skældt ud". Og derfor lader vi hende nogle gange se teletubies eller bamse & kylling en halv times tid, da det kan få hende helt ned på jorden. Det samme har vi desværre gjort, når hun er vågnet skrigende midt om natten og har grædt i timevis lige meget hvad vi har stillet op. En halv times tv på ...
... ipad'en har kunne få hende til at falde til ro og falde i søvn igen.
Vuggestuen er nok dem, som har udtrykt mest bekymring. De fortæller, at hun konstant virker træt og helst vil sidde mut for sig selv. Der er ingen optakt til leg eller glæde, som hun plejer.
Cirka samtidig med humørsvingningerne fravalgte hun sin natflaske og begyndte for første gang nogensinde at sove rigtigt igennem. Hun sover nu - 5 ud af 7 dage - 11 timer (fra 19.00-06.00) og en lur ca 11.30 i vuggestuen på ca 3 timer.
Hun har været en del forkølet, har lidt udslæt rundt om munden og på kinder (små røde prikker) og har haft meget våd, ikke-fast afføring i snart 4-6 uger.
Når det er sagt - så ER der smil. Og en gang imellem bliver hun igen sit gamle jeg.
Jeg har bestilt tid hos lægen, som starter med en urinprøve. Men du plejer også altid at have nogle gode råd med på vejen - evt noget lægen skal være opmærksom på?
Desuden vil jeg gerne høre dine tanker om tv-vanerne? Jeg er inderst inde SÅ meget imod det - men med en ny bebs på vej (jeg er i 6. måned) og et fuldtidsjob, har jeg ofte givet op og valgt den "nemme" løsning. Skaber vi mon fundamentet for en dårlig vane - bør vi afskaffe det igen?
Sikke en masse tanker - håber de giver mening alligevel.
Kærlig hilsen
Annette
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rabarber
Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.
Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.
Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.