Svar: Træt og pylret

---

Kære Annette

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille datter - dejligt at høre fra dig igen. Og stort tillykke med, at du venter dig, hvor er det dejligt :)

Der kan være flere ting, som spiller ind hos jer, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig. Så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge :)

Det er rigtig fint, at du har fået en tid hos lægen, så du sikrer dig, at hun ikke har blærebetændelse, ondt i ørene, ondt i halsen eller andet, der kan forklare, at hun virker uoplagt, mangler overskud til at møde dagen, at "bægeret let flyder over". Det vil være rigtig godt, hvis lægen også lige lytter på hjerte og lunger, sikrer sig at hun ikke har astmatisk bronkitis eller andet - det lyder dog ikke sådan, hun lyder ikke til at hoste.

Så tænker jeg, at det også kan være en god idé at se lidt på hendes indtag af mad og drikke i løbet af dagen. Det er vigtigt, at hun tilbydes mange små måltider hele dagen igennem, og at hun får en sund og varieret kost. Netop kostens sammensætning er med til at gøre humøret stabilt. Hvis hun f.eks. har lidt lavt blodsukker og derfor bliver ked af det og uoplagt, og du så giver hende en frugtstang med et højt sukkerindhold - så stiger humøret sammen med blodsukkeret, men det bliver hurtigt brændt af og så er hun efterfølgende ekstra ked af det og mangler endnu mere overskud..

Havregrød eller havregryn får blodsukkeret til at stige langsomt over nogle timer. Det giver god energi og er med til at stabilisere humøret - og det kan derfor være en god idé at starte dagen med denne type morgenmad. Du kan også bage havregryns boller, der kan bruge som mellemmåltider, gerne sammen med lidt frisk frugt og bær. Frugt må meget gerne være f.eks. banan...

Det er vigtigt at hun tilbydes kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Almindelige børnevenlige familieretter og mad, som I selv spiser. Det gælder frokost og aften. Om eftermiddagen, når I kommer hjem fra vuggestue, vil det også være godt med et lille mellemmåltid - gerne en havregrynsbolle med lidt smør og så lidt frugt ved siden af.

Det er vigtigt at undgå saftevand og unødigt søde fødevarer. Ren frugt fremfor tørret frugt er at foretrække og vand bør som hovedregel være tørstslukker.

Med hensyn til TV-vaner og det at sidde med en iPad eller lignende. I kan naturligvis godt vælge denne løsning en gang imellem fordi der giver jer ro og nogle børn nyder det og kobler rigtig fint fra, når de sidder 20-30 minutter ved en skærm. MEN, det må naturligvis ikke gå i stedet for fysisk kontakt og nærhed med jer. Det vil være rigtig godt, hvis du en gang imellem kan sidde med hende på skødet, imens hun kobler fra, så hun mærker dig ret fysisk, så du omslutter hende med din krop. Når I har været adskilt i løbet af dagen, så vil hun naturligt godt kunne have ekstra behov for at mærke dig helt tæt på og netop nærheden gør, at der dannes hormonet oxytocin, det der også kaldes kærlighedshormonet, og det er med til at give ro...

Det spiller her naturligt så ind, at du jo er gravid, og at jeres datter også mærker forandringen. Hun forstår ikke, at der er en baby på vej, og I kan ikke forklare hende det. Det er alt for abstrakt og for svært for hende at forstå, når hun ikke er ældre. Men pladsen på dit skød bliver mere og mere trang. Det er svært at putte sig hos dig, som tidligere. Hun fornemmer måske også, at du ...

---

---

... begynder at kræve lidt mere selvstændighed af hende, ubevidst, der er måske nogle ting du forsøger at lære hende, fordi du ved, at hun skal være storesøster. Hun fornemmer også, at du ikke længere bærer hende rundt som tidligere, du løfter hende ikke op, men forsøger at få hende til at gå selv eller signalerer, at far må tage over, fordi du ikke kan. Og hun kan godt føle, at du på den måde afviser hende lidt...

Hvis hun føler, at du skubber hende fra dig, så kan det faktisk gøre hendes behov for at klynge sig ekstra voldsomt. Det er derfor vigtigt, at du igen og igen forsøger at vise hende, at du er der for hende og medtænker behovet for fysisk kontakt og nærhed, så hun hele tiden lige får et kram, lige tankes op med nærhed, får sit mor-depot fyldt op, så hun har noget at tære af, når I ikke er sammen :)

Det samme gælder, hvis I er meget stressede i hverdagen, har travlt og generelt mangler overskud derhjemme, eller hvis I forældre skændes meget, eller der bare ikke er rigtig tid til harmoni.. Det kan hun naturligvis også reagere på. Hun kan sagtens være stresset, hvis du er det - og børn reagere ofte før vi selv er opmærksomme på, hvordan vi egentlig har det. De spejler os, og det de ser og fornemmer, før vi selv ser det :)

Og så spiller hendes alder og udvikling naturligt også ind. Hun er naturligt frustreret over, at hun ikke mestrer at gå - det kommer. Hun skal nok lære det hen af vejen og det er rigtig godt, at hun kravler. Du har tidligere fortalt mig, at hun er født lidt før tid, og det kan sagtens være forklaringen på, at hun ikke går endnu :) Men det er naturligt frustrerende, når I går fra hende, går ud i køkkenet og lader hende være alene i stuen - fordi det er svært for hende at følge med på alle fire. Det er vigtigt, at I støtter hendes motoriske udvikling, uden at presse hende for meget. Vis hende, at du er i køkkenet. Kald på hende gennem døren, så hun kan se dig og derfor stadig søge dig - og får en oplevelse af, at du ikke er forsvundet. Hun er stadig så lille, at hun faktisk ikke forstår, hvor du er, når du er ude af syne. Når hun ikke kan se sig, så føler hun sig naturligt forladt og alene.

---

---

Børn i 13-15 måneders alderen gennemgår en stor udvikling. Man kan tale om en separation-gentilnærmelses-fase, hvor hun på den ene side, har brug for at skubbe dig væk, gerne vil forsøge på egen hånd og ikke viser behov for dig - og på den anden side har rigtig meget brug for dig, brug for lige at komme op i din favn, mærke dig og få et kram, og hurtigt derefter er hun så parat til at komme ned igen. Det at hun begynder at bevæge sig mere og mere omkring på egen hånd gør hendes behov for fysisk kontakt og nærhed større. Hun har på gang brug for at have dig tæt på fysisk og også behov for at skubbe dig væk og prøve selv... Det hører alderen til og det er vigtigt, at du forsøger at være til rådighed :)

Og på grund af udvikling og alder, sover børn i denne alder ofte også meget uroligt, ligesom de kan have svært ved at falde i søvn. Jeres datter lyder dog til at have et godt sovehjerte og det er rigtig dejligt :) Hold endelig fast i de gode søvnrutiner, som I har fået skabt :)

Og så kan det naturligvis også være et sammensurium af flere af ovenstående ting og derfor være en periode, som bare lige nu er lidt ekstra svær:)

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---