Annonce

Annonce

Svar: Afførings problemer


2. december 2016

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev :)

Dejligt at høre, at I kunne bruge mit sidste svar, og godt også at høre, at der er "gået hul på bylden" og jeres dreng er kommet af med en masse afføring. Det lyder som om, at hans forstoppelse har medført en prop, men at der nu er passage - men du skal naturligvis være opmærksom på fortsat at holde gang i hans mave...

Det kunne godt lyde som om, at du skal prøve at øge ham lidt i laktulose, så han måske får 2.5 ml x 2 dagligt eller måske 2 ml + 3 ml.. altså ialt 5 ml fordelt på to doser. Og ja, det kunne også godt lyde som om, at I skal prøve at rektalstimulere ham lidt for at få ham tømt igen...

Rektalstimulering skal ikke gøres til en vane, men det kan hjælpe nogle gange. Du kan med en fingerspids og godt med vaseline, massere ganske lidt omkring hans numsehul.. det kan være nok til at sætte tømningsrefleksen igen. Du kan også komme vaseline på et termometer og 'tage hans temperatur' og på den måde få proppen af afføring ud.. men det er vigtigt at være meget forsigtig. Termometeret kan skade tarmen, og hvis der opstår små rifter ved endetarmsåbningen vil det gør ondt, det vil svie, og det vil så gøre, at jeres dreng holder sig mere og forstoppelsen bliver værre. Hård afføring, der står og presser på og ikke kan komme ud, kan dog også give rifter. Så han skal hjælpes af med sin afføring, men helst uden at du kommer noget op i hans endetarm :)

Når han ligger på ryggen på puslebordet, så prøv at bukke hans ben op, så du hjælper ham med at presse - strække og bukke benene igen og igen, for at se om du kan hjælpe afføringen lidt på vej på denne måde. Du kan også prøve at blæse på hans numse med en føntørrer. Du skal dog være meget forsigtig og du SKAL sikre dig, at det ikke ...


Annonce

... er for varmt! Men varmen og den beroligende lyd fra føntøreren kan nogle gange gøre, at han vil slappe helt af - også i tarmen - og derved kommer afføringen ud.

Det samme kan ske, hvis du giver ham et lunt bad. Det at komme ned i det lune vand, kan også gøre at han slapper af i kroppen på en anden måde og at hans mave- og tarmsystem derfor også slapper af, så han kan komme af med sin afføring.

Mavemassage, hvor du med to fingre masserer rundt omkring navlen i urets retning, evt. med lidt babyolie, så fingrene glider lettere, kan også være en god idé.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Nogle har også glæde af zoneterapi eller det kan hjælpe, hvis du selv sidder og trykker ham under fødderne, når du sidder med ham hos dig :)

Og ja, så kan det faktisk godt være et forsøg værd at prøve NAN HA, hvis I kan få fat i det, hvor I bor. NAN HA er en erstatning, hvor proteinerne er delvist spaltede. Det gør at nogle børn har lettere ved at fordøje den, så det er et forsøg værd, om han vil trives bedre på denne :) I behøver ikke skifte alle flasker på en gang, men kan udskifte en flaske af gangen og se, hvordan hans mave så reagerer på det.

Og ja - så vil nogle børn på modermælkserstatning trives med afføring hver anden dag, og det er også okay. Det vigtigste er, at du har fornemmelsen af, at når der kommer noget ind, så kommer der også noget ud :) Ligesom du ikke må have en oplevelse af, at han har ondt, når han skal af med sin afføring. Det vil være normalt at afføring bliver lidt mere fast og nogle gange lidt mere grønlig, når han får erstatning, men den må ikke være hård eller knoldet. Det må ikke gøre ondt :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat med den lille dreng - jeg glæder mig til at følge jeres lille familie :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Zoneterapi

Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.

Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.

Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...

Læs mere i Babylex

Tilstoppet tårekanal

Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.

Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.

Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.

Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.

Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce