Annonce

Annonce

Brev:

Justere på dagsrytmen?


3. december 2016

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Justere på dagsrytmen?

Hej Helen

Jeg har godt nok lige sendt dig et andet brev, men skriver et ekstra for at skille tingene ad

Min søn sover dårligt om natten og vågner sædvanligvis og vil op kl. 05-05:30, måske 06 hvis han sover hos sig selv. Med delvis samsovning kan han sove til kl. 07-07:30, nogle gange længere.

Han er lige startet i vuggestue og jeg er i tvivl om vi skal have justeret lidt på hans dagsrytme så den passer lidt bedre ind i deres og så vi undgår han sover når der er morgensamling og særligt når der er frokost. Personalet siger at det ikke gør så meget, men det må da være uhensigtsmæssigt for dem (og for ham, både praktisk og socialt) at han sover modsat de andre børn.

Han får stadig to lure, godt en time om formiddagen og ca. 1,5 om eftermiddagen. Han er vågen ca. 3 timer fra morgen til lur og mellem de to lure. VS (VuggeStue) har samling kl. 09 og spiser frokost kl. 11, hvorefter de andre puttes til lur og sover ca. mellem 12 og 14. De gange de har børn med behov for ekstra lur, bliver de puttet kl. 8-9. Så for VS vil det være optimalt at han sover 8-9 og 12-14.

Jeg har stadig barsel, så hverdagen er udskudt lidt endnu. Jeg samsover for at få ro på om natten, så ofte er han først oppe så det passer med at han kommer i VS lidt før kl. 09, dvs. han vækkes ca. 7:30 hvis ikke han selv er vågnet inden. Hans første lur vil så ligge ca. ...


Annonce

... 10:30-12. Netop i spisetiden for de andre, hvorefter han er vågen 12-14:30 mens de andre sover. Hans sene lur vil så ligge et sted mellem 15 og 17, hvilket går ud over aftenen når han sover så sent. På den anden side er det alt for længe at være vågen fra kl. 12 til sengetid. Det fungerer bedst hvis han vågner fra den sene lur tidligst kl 14, hellere 14:30 eller tæt på 15.

Jeg kan ikke helt gennemskue hvordan jeg skal gribe det an.
Jeg arbejder skiftende arbejdstider og døgnvagter og når hverdagen starter vil det oftest være mig der afleverer ca. kl. 08-08:30 (eller bare senest der) og ind i mellem min mand, der grundet arbejde afleverer tidligt, dvs. 06-06:30. Jeg tænker ikke det er optimalt at hans rytme svinger så meget, så han måske 4 dage om ugen kan sove til kl. 7-7:30 og en dag kun til 5:30 ?

Bør vi gå efter en gennemsnitstid at vække ham, så jeg fast vækker ham fx 6-6:30 alle dage – hvilket vil give mere kontinuitet om morgenen, men stadig ikke er helt tidligt nok til at nå en lur inden kl. 09… Eller lade ham ”sove længe” og prøve at droppe formiddagsluren de dage, men stadig have tilbud om lur når det er ”fars morgen” ?

Tiden gør meget ved jeg godt og om nogle mdr er han forhåbentlig faldet ind i en anden rytme der passer bedre ind. Men indtil da ? Hvad vil du anbefale i forhold til "stå-op-tider" og placering af lurene ?

Hilsen

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sele til barnevogn

Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.

Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.

Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...

Læs mere i Babylex

Fladt baghoved

Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.

I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!

Mor til pige født 4 uger for tidligt


Annonce