Brev:
Søvn og rytme 6 mdr.

Kære Helen,
Jeg har lige meldt mig ind i din brevkasse fordi en fra min mødregruppe er rigtig glad for din hjælp. Vi har samme sundhedsplejerske som er rigtig sød, men ikke føler jeg får den store søtte fra.
Min dreng bliver 6 mdr i næste uge. Bliver fuldammet, men vi begyndte på grød i mandags hvilket jeg sender dig en anden mail om.
Vi har ingen fast rytme endnu, og det synes jeg er hårdt. Mit spørgsmål går på hvordan jeg kan få bedre struktur ind i vores dag.
Først vil jeg lige fortælle hvordan vores dagsrytme idag har været så du kan få et lille indbilk.
I nat var han vågen kl. 01, 02 og 05 og vågnede så 9.30 (eller der vågnede jeg ved han lå og pludrede). Vi skulle til babysvømning kl. 11, og han sov da vi kom derned (sovet 15min). Det blev midt i luren fordi han jo havde sovet længe. Jeg vækkede ham til svømning og efter svømning sov han ca. 1 time. Sidst på eftermiddagen 30 min.
Lige nu har jeg brugt 2,5 timer på at putte ham (fra kl. 19-21.30), og han sover stadig ikke. Han bruger sut, men lige nu spytter han den ud så snart jeg giver ham den ind i munden. Indimellem når jeg synes han græder for meget tager jeg ham op, ammer ham og han ...
... falder til ro og han ligner en der sover, men når han kommer tilbage i vuggen er han lysvågen igen. Han bliver puttet med samme nusseklud og 1 bamse hver aften. Bamsen kan spille musik og det lytte han til.
Jeg kunne jo også tage ham op og lade ham være oppe når han nu er vågen, men han har ikke sovet siden kl 16 og han er pylret og virker træt når jeg tager ham op. Det er hårdt når putningen tager timer, og jeg bliver helt udmattet til sidst. Han ligger skiftevis bare og kigger, brokker sig, græder, basker med armene og nogle gange lige på nippet til at falde i søvn.
Havde det været min kæreste der havde puttet havde han tage tvores søn op for længst og set tv med ham (i aften er han på arbjede så jeg er alene hjemme).
I går så dagen helt anderledes ud. Der vågnede han kl. 7.30 og sov to lange lure af 2,5 time formiddag og eftermiddag. Det er lige så normalt som de dage hvor han sover meget lidt og svær at putte om aftenen.
Det er hårdt at der er så stor forskel i dagene. Hvad gør vi forkert og hvad kan vi ændre så han ikke bruger en hel aften på at falde i søvn?
Jeg har bestilt din bog om søvn og venter på den kommer med posten.
Venlig hilsen
Lise
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.