Svar: Skemad, søvn og døgnrytme - 4 måneder
Kære trætte mor
Tak for dit brev og alle dine spørgsmål, som jeg vil forsøge at komme omkring så godt som muligt :)
Det lyder som om, at I har ramt det helt rigtige tidspunkt at begynde med skemad. Du beskriver en dreng, som velvilligt åbner munden, han lapper grøden og mosen i sig, holder fast om din hånd, så du ikke fjerner skeen og siger masser af vellyde. Han lyder virkelig til at nyde det og det er rigtig dejligt!
Derfor skal du ikke stoppe med skemad og ikke være bange for, at du er begyndt for tidligt. Modsat, så skal du heller ikke give ham så meget, at han pludselig siger stop og ikke vil have mere - det kan ske, hvis han føler sig for presset. Det er derfor rigtig godt, hvis du kan holde mængden af skemad sådan at han "kun" får skemad to gange dagligt frokost og aften og ikke giver ham mere end max 1 dl. af gangen. Heller ikke selvom han ikke siger stop, så er det godt, hvis du siger stop for ham, så du sikrer, at der stadig er plads til mælk i maven. Han skal ammes lige så meget som han plejer, - skemaden skal komme ud over hans vanlige indtag af modermælk, og på den måde begynde at mætte ham lidt mere.
Jeg synes ikke, at du skal øge ham til tre måltider før han er blevet mindst en måned mere - nok først når han er 5.5 måned gammel.. men du må se, hvordan det i øvrigt går :) Det kan være bedre at give ham 1 dl. tre gange dagligt end at give ham 1.5 dl to gange dagligt, hvis det giver bedre plads til mælk i maven og bedre mulighed for at variere hans indtag - men de fleste børn er ikke rigtig klar til 3 hovedmåltider før 6 måneders alderen, der er dog naturligvis undtagelser :)
Det er først i 7 måneders alderen at mængden af skemad og mellemmåltider kan begynde at erstatte en amning. Det vil sige, at hvor du lige nu måske ammer 7 gange i døgnet, så vil dette ofte nedsættes til 5-6 gange i 6 måneders alderen og i 7 måneders alderen ammes så ofte 4 gange i døgnet. Natamningen springes over i 6 måneders alderen og i 7 måneders alderen erstattes formiddags- og eftermiddagsamningen af mellemmåltider og vand af kop... Du kan således sagtens blive ved med at amme, selvom du starter op med skemad og selvom din dreng spiser mere og mere :)
Du skal naturligvis holde øje med hans mave og sikre dig, at han ikke får forstoppelse. Nu hvor han får skemad to gange dagligt, vil han nok skulle have afføring hver 2-3 dag.. men prøv at lægge lidt mærke til afføringens konsistens. Han må ikke have hård mave, og det må ikke gøre ondt på ham, når afføringen skal ud... Afføringen skal være grødet og ikke knoldet og ...
... hård...
Med hensyn til døgnrytme, så lyder det som om, at fordi han sover meget tidligt, ofte går tidligt i seng - allerede kl 18, så vågner han naturligt også tidligt om morgenen. Hvis du har det rigtig godt med at stå op kl 05-06 og selv er morgenmenneske, så skal du naturligvis ikke ændre noget - men hvis det er svært for dig at leve med denne rytme, så kunne det være en idé at I vækker ham om aftenen. Det vil sige, at I kan give ham en ekstra lur omkring mellem kl 18-19, hvor han ofte puttes nu - og så tage ham op, lade ham være vågen og aktiv et par timer og så putte ham til natten f.eks. kl 22. Så han får en vågenperiode om aftenen i stedet for tidlig morgen... Men det afhænger som sagt meget af, hvordan I selv trives. Han trives jo fint med sin rytme, som den er - og man skal som udgangspunkt ikke ændre noget, der fungerer. Men det skal naturligvis fungere for jer alle sammen :)
I kan også forsøge, om I kan lægge et bad ind mellem luren formiddag og middagsluren, så I forlænger hans vågne periode der - badet vil aktivere ham både motorisk og mentalt og kan gøre, at han så sover et lidt længere søvnstræk efterfølgende - og dermed står lidt senere om af sin middagslur og derfor også sover sin 3. lur senere og vil gå senere i seng...
En anden mulighed er at du står op med ham allerede kl 05, leger, aktivere ham osv. men forsøger stille og roligt at afkorte hans vågne periode her, og så putter ham igen. Så han måske er vågen mellem 05-06 og derefter så puttes i seng og måske først starter dagen kl 8.. Hvis han starter dagen senere, så vil hans første lur naturligt også komme til at ligge senere og dermed rykkes hele dagens rytme.
Det er ofte nemlig ikke nogen god løsning at putte ham senere til natten, så bliver han blot overtræt og kommer til at mangle søvn. Det er hele dagens rytme, som skal rykkes lidt, for at det skal lykkes, så når han står senere op, så sover han naturligt også senere i løbet af dagen og kan puttes senere til natten... Det er altså om morgenen og i løbet af dagen, at I skal starte med at ændre lidt på tingene og ikke om aftenen...:)
Og så igen - han er så lille, at det er begrænset, hvor meget du kan ændre på og skal ændre på, hvis han trives som rytmen er - men jeg håber, at ovenstående giver lidt idé om, hvad du kan arbejde videre med. Et gennemsnitligt søvnbehov i denne alder er 15 timer, så det kan også være en idé at tælle timer og ikke kun se på puttetidspunkter :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Og rigtig god jul til jer alle fire :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

