Brev:
Børnehavestart - 2 år, 10 mdr.
Kære Helen
Jeg skriver til dig vedrørende min søn på 2 år og 10 måneder som er startet i børnehave for halvanden uge siden. Han havde forinden haft en indkøring med sine vante pædagoger fra vuggestuen over 14 dage og han har i det store hele taget skiftet godt, og nede i børnehaven får han ros og det går efter sigende strålende.
De seneste dage har han dog nærmest skiftet personlighed. Han er aggressiv og udadreagerende, bliver enormt vred og river og bider når han får et nej. Forsøger at bevare roen i de situationer og forklare at jeg ikke vil have at han gør sådan og at det gør ondt.
Han taler uafbrudt, er voldsom i sin leg og han virker nærmest som om han er i sin egen verden, hvor vi som forældre kan sige hvad som helst uden at noget trænger ind.
Han er voldsomt grænsesøgende og bare det at få ham i tøjet er en olympisk disciplin af den anden verden, forsøger at gøre det hyggeligt med højtlæsning og fortælle historier, hvilket han elsker men det er stadig en magtkamp.
Det er min oplevelse at han er stresset over det store skift det jo er at starte i børnehave. Han er en følsom dreng, der har tendens til at klare sige fint når han er ude i en given situation, for så efterfølgende ...
... at reagere voldsomt herhjemme med uro og virke "ude af balance". Vi kan også se det på hans børneeksem der er blusset kraftigt op de seneste dage.
Han har altid haft svært ved at starte i vuggestue igen efter ferier eller sygdomsforløb og skulle nærmest køres ind igen efter vores sommerferien. Han trives bedst med meget faste rutiner og trygge rammer, så det er klart at hans verden er i opbrud lige pt.
Han er i børnehaven fra ca. kl.9 og til de får frugt hvorefter jeg henter ham, men måske det er for længe for ham.
Spørgsmålet er så hvordan støtter vi som forældre støtter ham best muligt? Og skal vi være bekymrede for hans reaktion hvis det fortsætter?
Vi har overvejet om han skulle i steiner institution, da det vi hører er, at der er mere ro på i den type institutioner (han reagerer på larm og mange mennesker samlet, bliver ofte men ikke altid ukoncentreret og utryg) men ved ikke om det er det rigtige, nu hvor han er fulgt med sine venner fra vuggestuen.
Det skal også nævnes at jeg er højgravid og der kommer en lillesøster i starten af januar, så er meget bekymret for hvordan den cocktail af omvæltninger kommer til at påvirke min lille mand!
På forhånd tak for svar :-)
AK
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.