Annonce

Annonce

Svar: Min datter slår de andre i dagplejen


13. december 2016

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Line

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Det er meget normalt, at børn i jeres datters kan finde på at slå, skubbe og nogle gange bide andre børn - og det handler ofte om, at de mangler ord. Jeres datter har naturligt ikke ordforråd nok til at kunne sætte ord på sine følelser og tanker - og derfor reagerer hun fysisk, og hun kan gøre det i forskellige situationer.

Du fortæller, at det ofte sker i afleveringssituationen, når hun skal i dagpleje og jeg tænker derfor, at hun har svært ved at skifte situation. Mange børn har det svært med det skift, der ligger mellem at være hjemme og blive afleveret et andet sted. Og mange har også svært ved det skift, der opstår, når de så hentes igen.

Man taler om at børn har et dobbelt-socialiseringsrum. Det er der, hvor de to verdener - dagplejen og hjemmet mødes. Børn protesterer ofte over at skulle af sted, det er hyggeligt og trygt at være hjemme. De græder, når de bliver afleveret, men ikke ret lang tid efter, er de glade igen, glade for det nye sted.

Når de så hentes, så protesterer de igen - nu havde de det jo lige så hyggeligt, så hvorfor skal de så hjem. Det er her at barnets dobbelt-socialiseringsrum mødes og konflikten opstår. Det er svært at skifte situation, det er svært at finde ud af hvad man skal, - både når man bliver hentet og når man bliver afleveret.

Det er naturligvis uhensigtsmæssigt, at hun slår et andet barn, og derfor er det også rigtig godt, at du og dagplejer at opmærksom på at få hendes adfærd ændret. Det er derfor rigtig godt, at I en periode forsøger at aflevere hende tidligere, så hun når at komme inden for døren, vænne sig til den nye verden, som dagplejehjemmet er - blive mødt af dagplejer, som har bedre tid til hende, så hun føler sig set, når hun møder ind osv. Det er rigtig fint.

Det bedste I kan gøre er at sikre, at det ikke sker. Hun skal stoppes før hun forløber sig. Hun vil ikke bevidst gøre de andre ondt og jo mere I kan forhindre det i at ske, jo bedre vil det være. Hvis hun først når at ...


Annonce

... forløbe sig og slå en af de andre, så vil der være en større risiko for at denne handling "bliver siddende" i hende.

Det samme kan ske, hvis I skælder for meget ud og reagerer for voldsomt, når det sker. Det kan også forstærke hendes uhensigtsmæssige handling og gøre, at hun bliver holdt fast i rollen, som den der slår.. Og netop når de andre børn er begyndt at trække sig fra hende, begynder at sige Av!, når hun kommer ind i rummet osv. så er det rigtig vigtigt at alle voksne omkring hende hjælper hende med at undgå, at det sker.

Hun skal derfor også afledes. Hun skal hjælpes til at få sit fokus drejet et andet sted, og hun skal have noget at tage sig til, når hun møder ind i dagplejen. I stedet for at hun løber hen og slår et andet barn, så kan du eller dagplejer f.eks. tage hende i hånden og følge hende hen til den høje stol, hvor hun kan klatre op og tilbydes lidt at spise.. Så hun har noget at gøre og ved hvad hun skal gøre af sig selv.. og måske samtidig også får en lille pause og mulighed for lige at lande, imens hun så kan studere de andre lidt på afstand :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det handler altså meget om, at hun ikke dagligt skal ende med at forløbe sig. I må forsøge at undgå, at det bliver en "fastlåst rolle" hos hende, og så hun ender med at gøre det hver dag, fordi det næsten bliver en rutine for hende, at det er sådan hun møder ind i dagplejen...

I løbet af dagen er det vigtigt at dagplejer er over hende og forsøger at sikre, at det ikke også sker der - og ender det så med at ske alligevel, så er det vigtigt, at hun ikke skældes voldsomt ud, men at dagplejer/I i stedet forsøger at vise hende, at den anden bliver ked af det, så hun stille og roligt lærer og ser, hvad det gør ved den anden, ligesom hun også skal se, at den anden bliver trøstet... Men det tager rigtig lang tid at lære, hvad det man gør, gør ved andre - hun er kun så småt igang med at finde ud af det nu...:)

Håber I kan bruge dette lidt videre - og rigtig meget held og lykke fortsat :)

Og også rigtig god jul til jer alle tre!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Bleudslæt

Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.

Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...

Læs mere i Babylex

D-vitamin

Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.

Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.

Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen..

Jeg er så glad for du ikke er længere end et tryk på powerknappen væk... tak for din brevkasse!!

Jeg har virkelig brug for dine råd og viden.

Hilsen
Thilde, mor til Louie 7 måneder


Annonce